Genanvendelse og genbrug ved demonteringen af Danica Ejendommes Nauticon-bygning på Sluseholmen er netop blevet belønnet med ”Løsningsprisen”, som hædrer dem, der leverer et særligt bidrag til en grønnere og mere bæredygtig byggebranche.

Danica Ejendomme har siden i sommer sammen med firmaerne Tscherning, Søren Jensen og Artelia været i færd med at demontere dele af Nauticon-bygningen på Sluseholmen i København.

Mange af materialerne giver nyt liv til 2 konkrete Danica-byggerier.  Udover de 2 byggerier, vil overskydende materialer fra Nauticon-bygningen også kunne anvendes i andre byggeprojekter.

Den tilgang er netop blevet belønnet på Building Green med prisen ”Det Bæredygtige Element – Løsningsprisen” for at gøre en bæredygtig forskel i byggebranchen.

Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Konferencen afholdes den 19. marts 2024.

- Det giver miljømæssig mening, at materialer får nyt liv, fremfor at det bliver bortskaffet. Samtidigt så er det en stor del af vores strategi at bygge så klimamæssigt effektivt som muligt. Vi ved, at vi har en forpligtigelse til at gøre byggeriet grønnere, og det arbejder vi også målrettet på. Derfor vil vi også fremadrettet have fokus på genbrug og genanvendelse og give ejendomme nyt liv, siger udviklingsdirektør i Danica Ejendomme Niels Fribo.

Materialer fra Nauticon-bygningen bliver blandt andet brugt til en kontorbygning i Aarhus og til såkaldte studio apartments på Sluseholmen i København.

Danica Ejendomme har tidligere udskrevet en idékonkurrence, der skal komme med bud på, hvordan man kan omdanne det gamle kontordomicil.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne