Fink Ejendomme har netop solgt 2. etape af projektet Remmehuse i Ikast med 23 lejeboliger på samlet 2.300 kvm til ejendomsudbyderen Crescendo.

Fink Ejendomme har over det seneste år udviklet området Remmehuse i den sydøstlige del af Ikast. Projektet blev udviklet med salg af enkeltboliger for øje, og de første 12 boliger blev da også solgt til forbrugere, som har sat deres eget præg på boligerne.

Men 2. etape blev under opbremsningen i boligsalget omprioriteret til at rumme 23 lejeboliger på mellem 90-110 kvm, der er målrettet mod flere segmenter.

- Remmehuse i Ikast har været et spændende område for os, og et område som er forløbet planmæssigt, om end boligerne oprindelig var prioriteret til at være ejerboliger og ikke en kombination af ejer- og lejeboliger. Det er vores opfattelse, at gode lejeboliger er en god tilføjelse til området af Ikast, og efter igangsættelse af udlejningen har vi oplevet stor interesse for boligerne, som varierer fra 90-110 kvm, siger direktør i Fink Ejendomme, Thomas Asmussen.

Boligerne er nu solgt videre til Crescendo, der hurtigt så et potentiale i projektet. Efter besigtigelse af Fink Ejendommes kvalitetsboliger i det midtjyske var Crescendo overbeviste om, at boligerne ville passe godt ind i deres portefølje.

Kursus: Køb og salg af ejendom - Due Diligence

- Vi blev inviteret ud for at besigtige Fink Ejendommes byggeri, og vi afholdt et møde om deres boliger og tilgang til byggeri. Da mødet foregår i en attraktiv bolig med højt til loftet og fantastisk lysindfald, så kan selv garvede investorer som os ikke undgå at blive påvirket af boligernes kvaliteter. Med købet af boligerne på Remmehuse ved vi, at vi har købt en af de absolut bedste beliggenheder i Ikast til lejeboliger. Her er kort afstand til grønne områder, golfbanen, skole og indkøb i cykelafstand. Dermed ved vi, at vi kan tilbyde lejerne, en bolig som tilbyder lidt mere end mange andre lejeboliger i markedet, siger projektchef Kim Thomasen, Crescendo.

Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech har formidlet salget af rækkehusene på vegne af Fink Ejendomme.

- Det er som mægler en fornøjelse at have at gøre med to parter, som er løsningsorienterede og positive om alle aspekter af processen. Da Fink Ejendomme bad os om hjælp til at sælge boligerne, var vi hurtigt klar over, at Crescendo kunne være én af flere oplagte købere. Processen med salget har været et godt og gnidningsfrit forløb, hvor parterne i godt humør har holdt møder om salget af kvalitetsboligerne, så det er dejligt, at det nu er faldet på plads med 2 tilfredse parter, siger Tonny Broberg.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.