Med intelligent digital ordring og BIM-integration, sikrer Aarsleff leveringen af det kæmpe armeringsprojekt til T3AE Lufthavnen – et byggeprojekt på størrelse med et supersygehus. Aarsleff bruger det intelligente orderingssystem, QR, hos Celsa Steel Service til at sikre de enorme leverancer.
- CPH lufthavn får et enormt armeringsprojekt med i alt 5.300 tons armering - primært armeringsstænger, armeringsnet, klip&buk samt koblinger. Brugen af QR i armeringsprojektet minimerer risikoen for ordrefejl og letter håndteringen på byggepladsen. For eksempel opdaterer QR systemet, hvis man ved en fejl vil bestille samme armering 2 gange. BIM-integrationen med TEKLA gør hele kommunikationen nemmere på tværs af interessenter og optimerer projekteringsfasen betragteligt, siger Carsten Røjgaard, Salgs- og marketingchef i Celsa Steel Service.
Det er man enig i hos Aarsleff, hvor man er overordnet ansvarlig for bestillingen af den enorme mængde armering. Her er man vant til at bruge QR til projekter af alle størrelser, men finder digital ordring helt nødvendig til et projekt i denne størrelse.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
- QR-systemet er blevet en naturlig del af vores hverdag, hvor det sparer os for mange timers arbejde, ved automatisk at hente alt information til bestilling af klip&buk direkte fra vores armeringsmodeller. Det fjerner en masse dobbelthåndtering og fejlkilder, og gør at vi meget hurtigere kan tilpasse os eventuelle ændringer, siger VDC-koordinator Erik Stender Hornstrup fra Aarsleff.
Bygherre på projektet T3AE Lufthavnen, Københavns Lufthavne, vil bruge bæredygtige materialer til projektet, hvor det giver mening. Og det gør det i forhold til armeringen.
Armeringen, der er bestilt hos Celsa Steel Service, har et lavt CO2-tal og er produceret ved energi fra vandkraft. Armeringen, der er af 100 procent genbrugsstål, har en CO2 belastning på bare 425 Kilo CO2 per ton og ligger dermed langt under LCA Bygs branchestandard for armering på 683 kilo CO2 per ton. Dermed spares 37 procent CO2 i forhold til standardværdierne i LCA Byg.
Celsa Steel Service har leveret armering til CPH-projektet siden marts 2022 og leverancerne vil fortsætte frem til november 2023. Terminalen mellem Gate C og Gate B udvides med 80.000 kvm. Tilbygningen er 270 meter lang og rækker 60 meter ud fra nuværende facade. Med udvidelsen vil lufthavnen kunne håndtere 40 millioner passagerer. Første etape af byggeriet tages i brug i 2027, og projektet afsluttes i 2028.