Vision Ejendomme står bag Gasværkskarréen, der bygges tæt på Østre Gasværk.

Byggeriet af 110 lejeboliger på Svendborggade 37 er blevet sat i gang. Gasværkskarréen omfatter 9.400 kvm og opføres i totalentreprise af Züblin. Den forventes færdigbygget og klar til indflytning i midten af 2025.

- I Vision Ejendomme brænder vi for at udvikle boliger til mennesker; gode leverum der kan skabe grobund for fremtidens familier og bidrage til fællesskab i og omkring byerne. Derfor er det med stor glæde, at vi kan tage det første spadestik og igangsætte byggeriet af 110 nye hjem på Østerbro, som kan danne rammerne for mennesker i mange år frem, udtaler administrerende direktør Claus Skytte, Vision Ejendomme.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

Vision Ejendomme har udviklet projektet i samarbejde med Cobe Arkitekter og Artelia. Cobe Arkitekter har hentet inspiration fra Østerbros klassiske byggestil og Østre Gasværk.

- Med Gasværkskarréen ønsker vi at skabe en traditionel Københavnerkarré, skabt specifikt til stedet, midt i det kommende Østre Gasværk Kvarter. Vi har ladet os inspirere af naboen Østre Gasværks runde vinduer og særlige murværksdetaljer, som bliver et særkende for byggeriet. Det bliver en markant del af Østre Gasværk Kvarteret, som jeg glæder mig til at realisere, siger Dan Stubbergaard, grundlægger af Cobe.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.