Byggepartnerskabet HØST (Hørsholm Kommunes Strategiske Team) har i dag vundet Hørsholm Kommunes udbud af en rammeaftale for bygge- og renoveringsprojekter, der gennemføres i de kommende 4-6 år.
Byggepartnerskabet udgøres af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, det rådgivende ingeniørfirma Dominia og landskabsarkitekterne Kragh & Berglund.
- Vores team kommer med omfattende erfaring fra det strategiske partnerskab TRUST II, som løser byggeprojekter for Københavns Kommune. Her har vi oplevet, at partnerskabet er en af nøglerne til at løse mange af de udfordringer, som findes i byggebranchens klassiske strukturerer. I dag er vi kommet så langt, at vi forstår de processer og mekanismer, der er grundvilkårene for et arbejdsfællesskab, der skaber værdi for alle i partnerskabet. Vi er glade for at få lejlighed til at bære denne erfaring og helt særlige tilgang ind i samarbejdet med Hørsholm Kommune, siger partnerskabsdirektør i Enemærke & Petersen, Morten Enkebølle.
Ny udbudslov. Kurset afholdes den 16. april 2024.
Den samlede værdi af rammeaftalen udgør maksimalt 512 millioner kr.
MT Højgaard Holdings forretningsenheder Enemærke & Petersen og MT Højgaard Danmark har allerede etablerede, flerårige strategiske byggepartnerskaber med Københavns Kommune, Region Hovedstaden samt boligorganisationerne KAB og Civica, og i sidste måned indgik MT Højgaard Danmark og lokale partnere desuden et strategisk partnerskab med Furesø Kommune.
Det er et fokusområde for koncernen at indgå flere strategiske partnerskaber og andre nære samarbejder med bygherrer og rådgivere. I 2. kvartal 2023 stod de strategiske byggepartnerskaber og andre samarbejdsprojekter for 24 procent af koncernens samlede ordreindgang og 37 procent af den samlede omsætning.