Københavns største almene boligselskab FSB har netop underskrevet rammeaftale om totalrådgivning ved nybyggeri med de 5 rådgiverfirmaer, Nordic Office of Architecture, Mangor & Nagel - en del af Aart, Sweco Danmark, Tegnestuen Vandkunsten og Pålsson Arkitekter i samarbejde med Peter Kjær Arkitekter.
- Som Københavns største almene boligselskab med 13.000 boliger og 2.000 på vej er vi forpligtede til at gå forrest, også når vi bygger nyt. Vi vil bygge billige boliger, som omfavner økonomi og hensyn til klimaet. Jeg var derfor begejstret, da jeg læste de udvalgte fem rådgiverfirmaers tilbud, blandt andet på grund af deres ambitioner og visioner for at vi skal være foregangseksempler for bæredygtigt, alment byggeri, udtaler FSBs administrerende direktør Bjarne Larsson.
Han ser nu frem til samarbejdet med rådgiverfirmaerne.
Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.
- Vi deler en vision og strategi for udvikling af fremtidens almene bolig, som skal være både robust, innovativ og ambitiøs, og som skal kunne rumme alle, også samfundets mere udsatte borgere. København skal ikke være en storby som for eksempel London, hvor kun de særligt privilegerede har råd til at bo. Det vil vi i fsb i samarbejde med de fem rådgiverfirmaer arbejde målrettet for i vores nybyggeri, uddyber han.
I vurderingen af rådgiverfirmaernes tilbud har FSB bevidst valgt at lægge mindre vægt på priskonkurrence, idet FSB har fastlagt en rimelig honorarprocent, der gælder for alle. I stedet er der blevet lagt vægt på rådgivernes visioner og kompetencer inden for en række delkriterier. "Fremtidens almene bolig" og bæredygtighed var nogle af kriterierne.
Kunstig intelligens indenfor byggeriet. Konferencen afholdes den 24. oktober 2023.
- Rådgiverfirmaernes vision for fremtidens almene bolig med vægt på bæredygtighed var fremragende. Og så har de også alle sammen vist, hvordan de arbejder med kvalitet og proces, så vi kommer godt i mål inden for en almen økonomi, siger Lone Zeeberg Nielsen, bygge-, udviklings- og bæredygtighedschef i FSB.
Hun ser frem til fremover at have et hold af rådgivere at trække på.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
- I rammeaftalen ligger, at vi beder totalrådgiver byde ind med et hold tilpasset den konkrete opgave, vi har derfor ikke bedt om specifikke Cv’er i udbuddet. Når vi
bygger, er det vidt forskelligt, hvad vi vægter, alt afhængig af om vi for eksempel bygger familieboliger, ungdomsboliger eller ældreboliger, og afhængig af hvilken kommune vi bygger i. Derfor bliver det en fordel for os, at vi kan trække på mange forskellige kræfter gennem de 5 rådgiverfirmaer, vi nu har indgået aftale med, udtaler Lone Zeeberg Nielsen.
Rammeaftalen løber i 3 år med mulighed for forlængelse på 1 år. I aftalen er rammevilkår for nybyggeri fastlagt. Aftalen dækker både totalrådgivning indenfor nybyggeri og konkurrencer indenfor nybyggeri.