I dag åbner KonditorBager et nyt bageri på 1.000 kvm på Tøndervej 6 i Aabenraa.

I dag, den 2. november 2023, slår KonditorBager for første gang dørene op til det nye store bageri på Tøndervej, hvor bagermester Teddy Krogh Jensen får knap 1.000 kvadratmeter at boltre sig på.

Beliggenheden på en af byens mest befærdede indfaldsveje ser bagermesteren et stort potentiale i.

– Vi ligger helt fantastisk i et knudepunkt, hvor rigtig mange kommer forbi. Det er nemt at parkere, og jeg tror, det bliver en kæmpe fordel for kundestrømmen, at både Lidl og 365discount ligger lige om hjørnet, siger Teddy Krogh Jensen, der efter at være udlært som bager hos Kvickly i Tønder har arbejdet ved Kohberg de sidste 21 år.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.

Udover de forretningsmæssige fordele, der følger med placeringen, er også bageriets lokaler ifølge bagermesteren optimale.

– I hele bageriet er der vinduer, så man kan se hele vejen rundt – vi kan se lystbådehavnen fra butikken. Jeg har faktisk ikke været ud at opsøge arbejdskraft, for alle de ansatte har selv henvendt sig på forhånd, og det tror jeg blandt andet skyldes den gode beliggenhed, siger Teddy Krogh Jensen.

KonditorBager er en landsdækkende kæde af bagerforretninger fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977 og har aktuelt 36 butikker.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS