I 75 år har Mangor & Nagel sat sit præg på dansk arkitektur. I dag skifter virksomheden navn til Aart.

I april 2022 blev den danske arkitektvirksomhed Mangor & Nagel en del af Aart. I den forbindelse skiftede den 75 år gamle tegnestue navn til "Mangor & Nagel - En del af Aart". Nu tages skridtet fuldt ud, og fremover vil tegnestuen hedde "Aart".

- Navneskiftet har været planen siden opkøbet, og tidspunktet er rigtig nu. Det seneste 1,5 år har vi brugt på at integrere vores 2 virksomheder og etablere relationer og samarbejder på tværs af vores kontorer – både internt, til kunder og til samarbejdspartnere. Vi har hurtigt oplevet de positive synergier ved at blive én virksomhed, og det er meningsfuldt for begge parter, at vi nu samler kræfterne under ét fælles navn, siger Torben Skovbjerg, administrerende direktør og medstifter i Aart.

Seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.

Navneskiftet er gældende fra dags dato. Det markeres med en reception for kunder og samarbejdspartnere den 16. november i Aarts nye arkitektkontor på Nordre Fasanvej. Her fejres også udgivelsen af den nye jubilæumsbog "Boliger til tiden", der genbesøger en række Mangor & Nagel boligprojekter gennem 75 år.

- I 75 år har Mangor & Nagel bidraget til samfundet med smuk og holdbar arkitektur og skabt rammen om et arbejdsliv for mange hundrede mennesker – og for nogens vedkommende i årtier. Nu skifter vi navn, men vi bygger videre på vores stærke fundament og DNA og viderefører arven og de stolte traditioner sammen med alle de gode kræfter i Aart, siger Jakob Andersen, tidligere administrerende direktør i Mangor & Nagel og nu partner og regionsdirektør i Aart.

Aart har mere end 300 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Roskilde og Frederikssund.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS