Arkitektfirma med base i København opruster med nyansættelser og etablerer afdeling med fokus på tyske projekter.

KHR Architecture opretter en særlig afdeling med fokus på tyske projekter og ansætter i den forbindelse de 3 arkitekter, Larissa Burk, Katharina Erfurt og Robert Degele.

- De har alle arbejdet på tyske projekter og taler tysk, og det ved vi af erfaring er helt afgørende for at kunne arbejde effektivt på projekterne og med vores tyske samarbejdspartnere, siger Janina Zerbe, kreativ direktør og partner hos KHR Architecture og ansvarlig for tegnestuens strategiske satsning på det tyske marked.

KHR Architecture har i forvejen flere tysktalende medarbejdere, der arbejder på de tyske projekter, men arbejdsomfanget har nået et niveau, hvor der er behov for en decideret afdeling.

- Vi har vundet 4 projekter, der er sat i gang og skal løses parallelt. Samtidig har vi en række interessante henvendelser og har lige kvalificeret os til en konkurrence om endnu en skole i Berlin sammen med en ny samarbejdspartner. Det kræver tilstrækkelige og kompetente ressourcer, så vi både kan løse projekterne på højt niveau og kan sikre et godt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel, forklarer Janina Zerbe.

Sølvkysten på Amager: Nye store projekter. Konferencen afholdes den 6. marts 2024.

Larissa Burk er uddannet arkitekt fra Bauhaus Universität i tyske Weimar og har arbejdet på flere tyske tegnestuer, inden hun i starten af 2022 blev ansat hos C.F. Møller Architects i Danmark for at arbejde på tyske projekter.

Katharina Erfurt er uddannet fra Fachhochschule Darmstadt og flyttede i 2006 til Danmark for at tage sin master i arkitektur på Arkitektskolen i Aarhus. Hun har 15 års erfaring som arkitekt, projektleder og bygherrerådgiver og har senest været projektleder på et stort projekt i München.

Robert Degele er uddannet arkitekt fra RWTH Aachen University og har årtiers erfaring som arkitekt og projektleder. Siden 1997 har han været ansat i danske arkitektfirmaer og både arbejdet på danske og tyske projekter.

Til januar starter Kamille Mostrup, der er uddannet fra Arkitektskolen i København i 2016 og som en del af sin uddannelse har været udvekslet til Akademie der Bildenden Künste i Wien samt været i praktik på tyske tegnestuer i Berlin. Siden 2019 har hun arbejdet for danske tegnestuers tyske afdelinger i Berlin.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne