A.P. Møller Fonden donerer i alt 20 millioner kr. til klimaparken på Jomfrustien i Haderslev. Donationen skal bruges til indretning i parken, der skaber fællesskab og aktiviteter.

Om få uger går anlægsarbejdet med den nye park på Jomfrustien i Haderslev i gang. Det var derfor med stor glæde, borgmester Mads Skau modtog nyheden om, at A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har besluttet at støtte projektet med 20 millioner kr.

A.P. Møller Fonden støtter indretningen af den nye park fordi det vigtige arbejde med at klimasikre Haderslev, er en velkommen anledning til at binde en af Danmarks historiske bymidter naturligt og harmonisk sammen med den nye moderne havnebydel. Og fordi det sker på en måde, som både gavner biodiversiteten og skaber nye mødesteder for Haderslevs borgere og gæster.

- Parken på Jomfrustien er et stort og vigtigt projekt i Haderslev Kommune. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu modtager denne støtte, der giver os mulighed for at udfolde de faciliteter i parken, der skal komme borgerne direkte til gode, nemlig mødestederne, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.

- Vi skal skabe en park, der er et grønt, levende og bynært åndehul, hvor borgere og gæster har lyst til at opholde sig og kan mærke, de er en del af et fællesskab og et lokalsamfund, uanset om de er på besøg i byen en enkelt dag eller bor lige om hjørnet og bruger parken hver dag, siger Mads Skau.

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.

Formålet med projektet er at håndtere større regnmængder og sikre byen og dens borgere mod oversvømmelser. Samtidig skal projektet udvikle Haderslev og binde byen bedre sammen. Med Jomfrustien får byen et nyt, attraktivt byrum for byens borgere og gæster. Projektet udføres i et samarbejde mellem forsyningsselskabet Provas og Haderslev Kommune og har et samlet budget på 176 millioner kr.

Arbejdet på den vestligste af 3 etaper, som også er den største, går i gang inden for de kommende uger, og opstarten markeres på Jomfrustien den 23. juni klokken 13.

Projektet er et samarbejde mellem Haderslev Kommune og forsyningsselskabet Provas, hvor områdets klimaudfordringer løses samtidig med byen udvikles.

I helhedsplanen for Jomfrustien arbejder man med vandet som gennemgående element der skal bruges som et aktivt element i området.

Jomfrustiparken strækker sig over 750 meter fra vest til øst med et stisystem på i alt 580 meter, og bliver især karakteriseret af det udstrakte blå-grønne rum med åbne plæner, frodige beplantninger der øger biodiversiteten, nye og gamle træer og bassiner, der kan rumme op til 6.500 kubikmeter vand.

I parken skal der bygges 7 begivenheder, som er bygværk, der indbyder til ophold, fysisk aktivitet, udeliv, ro og samvær på tværs af alder, interesser og sociale skel. Det er disse begivenheder, donationen støtter.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS