Det har gennem 25 år primært været ejer- og andelsboligforeninger med altandrømme, der har været Altan.dks målgruppe, men nu åbner altanvirksomheden op for professionelle kunder. Sorø-virksomheden går nye veje, da de ser et stort potentiale i at udnytte deres mangeårige erfaring og bistå store entreprenører, med de mere komplekse altanudskiftninger, som man forventer at se flere af på større renoveringsopgaver. Ifølge Altan.dks direktør har entreprenørerne behov for en mindre kompliceret proces og tidsplaner, der holder.
- Hele branchen ser et boom i renoveringsprojekter lige nu. Det er et marked i vækst, som samtidig mangler en strømlinet løsning for at få nye altaner på gamle bygninger. I dag skal entreprenørerne have 4-5 underleverandører for at få altaner på bygningen – med vores setup kan vi løse hele opgaven, uden at entreprenøren behøver at planlægge eller koordinere noget. Det gør processen mere strømlinet og med mindre fejlmarginer, siger administrerende direktør hos Altan.dk, Casper Gorm Knudsen.
Lejeboliger: Udvikling og salg. Læs hele programmet for konferencen her.
Han understreger at de ikke vil byde ind på nybyg, da det er en langt lettere opgave for entreprenøren at løse. Men i renoveringsprojekter kan der let opstå skred i tidsplaner og proces, når murere, malere, statikere og andre fagfolk skal hyres ind enkeltvis. Allerede nu får altanvirksomheden positiv feedback og henvendelser fra nye kunder, der vil have tilbud på altaner.
Altan.dk har senest monteret 400 altaner på en ejendom i Skoleholdergaarden som en del af et større renoveringsprojekt. Og der er et klart mål om at gøre det til en del af kerneforretningen på længere sigt.
- Det er vores ambition på sigt at indgå faste samarbejder med storentreprenører og udvikle spændende projekter sammen. Vi får lov til at bruge vores spidskompetencer, og entreprenørerne kan drage fordel af vores kompetencer, erfaringer og tempo samt benytte deres tid til at optimere på de andre byggeprocesser, mens vi passer os selv og holder tempoet, siger Casper Gorm Knudsen.
Sølvkysten på Amager: Nye store projekter. Læs hele programmet for konferencen her.
Renoveringsprojekterne bliver endnu mere aktuelle set i lyset af flere nye rapporter fra Teknologisk Institut, der viser, at der findes omkring 50.000 gamle og dermed usikre betonaltaner på udlejningsejendomme i Danmark. Det er noget som ejendomsselskaber og udlejere i stigende grad bliver opmærksomme på – særligt fordi det i sidste ende er ejerens ansvar i tilfælde af nedstyrtning.
- Skaderne er sjældent synlige, så det kan være svært at opdage. Derfor har vi også succes med at tilbyde eftersyn, hvor bæreevne og skader undersøges. Det er relevant for både foreninger og for de store ejendomsselskaber. Vi ser ofte, at skaderne er omfattende og altaner må skiftes ud. Mange af de gamle betonaltaner er relativt små, og det er derfor attraktivt for beboerne at få nye og større altaner, afslutter Casper Gorm Knudsen.