En social- og sundhedsmedarbejder skal bruge de første 80 procent af sin disponible indkomst på låne- og skatteudgifter ved køb af et hus i København.

Det er stort set umuligt for en social- og sundhedsmedarbejder at købe hus til sin familie i hovedstadsområdet. Det samme gælder for en række andre lønmodtagergrupper.

Det viser en ny analyse af boligbyrden for udvalgte lønmodtagergrupper, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Boligbyrden er et mål for, hvor meget af den disponible indkomst (indkomst efter skat) man som familie skal bruge på udgifter til lån og skatter. Beregningen er foretaget på baggrund af de faktiske indkomstforhold for almindelige lønmodtagerfamilier med voksne i alderen 30-39 år.

Analysen viser, at hvis et førstegangskøber-par med børn, hvor den ene voksne er social- og sundhedsmedarbejder, vil købe et gennemsnitligt hus på 140 kvm i området omkring København, er de nærmeste kommuner med en boligbyrde på under 35 procent Køge, Lejre, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov. Det samme gælder for pædagoger, tømrere og elektrikere.

Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

- Store dele af hovedstadsområdets boligmarked er lukket land for mange almindelige lønmodtagerfamilier, der gerne vil ind på boligmarkedet, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i AE.

- Boligpriserne er stukket af i hovedstadsområdet, samtidig med at låneudgifterne har været på himmelflugt. Det går hårdt ud over almindelige lønmodtagere i København, der drømmer om at købe hus med have til deres familie, siger Sune Caspersen.

En social- og sundhedsmedarbejder skal bruge de første 80 procent af sin disponible indkomst på låne- og skatteudgifter ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvm i Københavns Kommune. Se tabellen nederst.

Boligbyrden ved huskøb i hovedstadsområdet er så stor for mange almindelige lønmodtagerfamilier, at det ikke er realistisk for dem at købe hus. Lønmodtagerfamilierne skal bruge mere end 35 procent af deres disponible indkomst på lån og ejendomsskatter ved køb af et gennemsnitligt hus i København og de nærmeste kommuner. Det samme gælder for Aarhus Kommune.

Pædagogen, social- og sundhedsmedarbejderen, tømreren og elektrikeren skal et godt stykke væk fra København, før boligbyrden kommer ned i et mere spiseligt leje. Først ude i kommuner som Køge, Lejre, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov er boligbyrden for et gennemsnitligt hus nede mellem 25 og 35 procent.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.

Sygeplejersken, læreren, politibetjenten og socialrådgiveren har typisk råd til at bosætte sig lidt tættere på København, for eksempel i kommunerne Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup og Egedal, under forudsætning af at de kan få økonomien til at hænge sammen med en boligbyrde på mellem 30 og 35 procent.

Boligbyrden måler udgifter til lån og skatter relativt til den disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat. I analysen er boligbyrden opgjort ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvm og tager udgangspunkt i parfamilier med børn, hvor mindst én voksen er beskæftiget inden for et bestemt fag, og hvor den ældste voksen er mellem 30 og 39 år.

Familiernes indkomst er opgjort på baggrund af registerdata med indkomstoplysninger på individniveau. Der er således tale om de faktiske indkomstforhold målt på medianen for de forskellige familier og ikke en modelberegning.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.