Køges borgmester Marie Stærke og boligselskabet FSBs administrerende direktør Bjarne Larsson skrev den 1. marts 2022 under på aftalen om 42 almene boliger i Køge Nord Skovby.
De kommende boliger opføres i træ og bliver placeret i 2 cirkelformede bebyggelser. Husene opføres i 1-2 etager med fælleshus og masser af kontakt med naturen. Materialerne skal spille sammen med den eksisterende skov, som i øvrigt skal føres videre ind igennem bebyggelsen som en grøn korridor.
Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 31. maj 2022.
- Jeg er glad for, at vi har fået en aftale med FSB om de nye almene boliger i Køge Nord Skovby, hvor vi skal skabe en bydel med plads til både familier, singler, yngre og ældre. Nu kan vi glæde os til at se smukke boliger opført i træ og med plads til både fællesskab og privatliv – jeg ser meget frem til at følge byggeriet, som ligger godt i tråd med den bæredygtighed og det fællesskab, vi ønsker, skal kendetegne området, siger Køge Kommunes borgmester, Marie Stærke.
Fra FSBs administrerende direktør, Bjarne Larsson, er der også glæde over den nye aftale.
Træ til etagebyggeri og rækkehuse - nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.
- Det er første gang, FSB bygger i Køge, og vi glæder os meget til samarbejdet. Lige siden FSB blev grundlagt i 1933, har det ligget os på sinde at bygge gode boliger af høj arkitektonisk værdi til mennesker med almindelige indkomster. Nu får vi mulighed for at bruge vores kompetencer til at præge denne nye spændende bydel i Køge med en række almene boliger. Det er vi naturligvis rigtig glade for, siger han.
Bag det kommende byggeri står Peter Kjær Arkitekter, Sted By og Landskab (landskabsarkitekter), Regnestuen (konstruktioner) og Ekolab (installationer og DGNB).