Aarhus Kommunes årligt tilbagevendende arkitekturpræmiering får en folkelig lillesøster: Aarhusianernes Arkitekturpris.

I flere end 30 år har Aarhus Kommune uddelt priser for smukt og godt nybyggeri i Aarhus. Priservinderne findes af en faglig bedømmelseskomité – men nu skal aarhusianerne også være med.

Magistraten har netop behandlet et forslag fra rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) og stadsarkitekt Anne Mette Boye, der vil give aarhusianerne deres egen pris: Aarhusianernes Arkitekturpris. Prisen skal ifølge kommunen gives til en ny bygning eller nyt byrum, der med borgernes øjne fortjener at blive fremhævet som et forbillede for fremtidig udvikling i Aarhus.

- Aarhus er aarhusianernes by, og byens udvikling ligger rigtigt mange på sinde. Så det giver rigtig god mening, at de også får en stemme, når vi sætter arkitekturen på dagsordenen og diskuterer, hvad der gør Aarhus til et smukt sted at være og bo, udtaler Nicolaj Bang.

Sidste år vedtog byrådet en ny Politik for Bykvalitet og Arkitektur. En central del af at få politikken til at leve er at få aarhusianerne med i debatten om byens arkitektur. Det er netop dét, stadsarkitekt Anne Mette Boye håber, at den nye pris kan være med til.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.

- Jeg drømmer om, at arkitekturprisen er med til at starte en samtale om, hvad det nye, vi bygger, betyder for Aarhus. Med aarhusianernes nye pris vil vi åbne debatten op, så det ikke udelukkende er en faglig diskussion. Nu skal alle være med til at hædre de projekter, de mener, betyder noget særligt for Aarhus, og samtidig have mulighed for at sende et stærkt signal om, hvad de ønsker mere af, udtaler hun.

Foruden aarhusianernes pris skal der være yderligere 3 priser: En pris for henholdsvis bygningsarkitektur og byens mellemrum, som begge afgøres af en faglig dommerkomité, samt Stadsarkitektens Særpris.

De nominerede til arkitekturprisen offentliggøres mandag den 2. oktober, hvor Anne Mette Boye byder velkommen til den første arkitekturuge i Aarhus nogensinde.

Aarhus Arkitekturuge løber stablen i uge 40 og er en udvidelse af Arkitekturens Dag, som hvert år fejres første mandag i oktober både i Danmark og internationalt. Det endelige program er lige på trapperne. Følg med på Vi udvikler Aarhus på Facebook.

Byrådet forventes at behandle forslaget inden længe.

Fakta om forslaget:


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.