Den 18. november 2023 præsenterede en initiativgruppe en vision for, hvordan fremtidens idræts- og kulturfaciliteter kan se ud i Aalborg. Aalborg Kommune har overtaget stafetten med at være tovholder på projektet.

Visionen for, hvordan nye idræts- og kulturfaciliteter i Aalborg kan se ud, går nu ind næste fase, hvor behov og muligheder bliver undersøgt nærmere i tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune og klubberne og andre interessenter.

Lasse Frimand Jensen (S), borgmester i Aalborg Kommune, fortæller, at der er mange aktiviteter, som skal igangsættes, inden der kan fløjtes til kamp på et nyt stadion.

- Jeg sætter stor pris på det initiativ, aktørerne viser, og vi er i Aalborg Kommune klar til at drible videre med bolden. Første skridt er, at vi holder et møde med de involverede klubber og kulturinstitutioner i januar for at få endnu mere viden om de behov, aktørerne har. Derudover vil første halvår af 2024 bestå af opgaver med at udforske de planmæssige, økonomiske og juridiske rammer samt overslag på anlægsudgifter, forklarer Lasse Frimand Jensen.

Udover tidsplanen er organiseringen af projektet i forundersøgelsesfasen på plads, og der bliver et tæt samarbejde med klubberne og kulturinstitutionerne undervejs. I 2. halvår af 2024 bliver tiden dedikeret til at undersøge trafikale forhold, samspillet til den øvrige byudvikling og hvilke processer der skal være for borgerinddragelse.

Aalborgs massive udviklingsprojekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.

Det bliver også i 2. halvår af 2024, der skal tages politisk stilling til projektet. I 2025 forventes det, at et mere konkret projektforslag med optioner og mulighed for etapevis gennemførelse kan gå i gang.

- I initiativgruppen ser vi frem til møderne med kommunen, hvor vi kan sætte flere ord på de potentialer, vi ser. Klubberne får allerede nu mange spørgsmål, og selvom mange er nysgerrige på, hvornår vi kan gå i gang med at bygge, er det fornuftigt at lave en grundig behovsafdækning. Vi oplever, at der er mange synergier mellem aktørerne, og vi ser store gevinster i at forene sports- og kulturbegivenhederne yderligere i byen, siger formand Rasmus Haugaard, Erhverv Norddanmark, der er én af initiativtagerne til visionen.

Visionen indeholder et nyt fodboldstadion, en ny håndbold- og koncertarena - og en modernisering af Aalborg Kongres & Kultur Center.

De 8 organisationer og virksomheder bag visionen er: Erhverv Norddanmark, AaB, DBU, Aalborg Håndbold, Aalborg Pirates, SIFA, Spar Nord Arena - Aalborg Væddeløbsbane og Aalborg Kongres & Kultur Center.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.