Cubo Arkitekter, Det Blå, ABC Rådgivende Ingeniører og Spangenberg & Madsen har vundet arkitektkonkurrence om et kommende maritimt center på Frederikssund Lystbådehavn.

Frederikssund Kommune har udpeget et hold bestående af Cubo Arkitekter, Det Blå, ABC Rådgivende Ingeniører og Spangenberg & Madsen som vindere af en arkitektkonkurrence om et nyt maritimt center til 48,5 millioner kr. på Frederikssund Lystbådehavn.

- Cubo Arkitekter og deres dedikerede team fortjener den største anerkendelse for deres spændende projekt med mulige kreative løsninger, på fremtidens maritime center med havn, fællesskaber og faciliteter til de mange, mange aktiviteter, som foregår på og omkring vores fjord. De har formået at skabe fundamentet til fremtidens sted, samtidig med at de har fanget historien, landskabet og den maritime arv fra Kalvøen og omdannet det visionært og moderne, udtaler kommunens borgmester Tina Tving Stauning (S).

Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.

- Vinderprojektet er ikke blot nogle bygninger, men en fortælling, der kan blive fortalt i årtier fremover. Jeg er overbevist om, at det kommende Maritime Center vil blive et samlingspunkt for både lokale og besøgende, et sted som lever og som byens borgere kan være stolte af.

Frederikssund Maritimt Center skal samle både sejlsport, ro- og kajaksport, søspejderaktiviteter og ungdomsaktiviteter i ét center. Derved bliver det maritime center ikke bare nogle foreningslokaler, men et maritimt udgangspunkt for aktiviteter på fjorden for mange brugergrupper. Gennem hele processen har foreningerne, havnen og Lokale og Anlægsfonden været med i udviklingen af projektet.

Det næste skridt i processen er, at byrådet den 30. august skal godkende, at der skal indgås en totalrådgiveraftalte med Cubo Arkitekter. Herefter skal projektet tilrettes og udvikles i samarbejde med alle de lokale aktører gennem møder og workshops.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne