VGP Park Vejle vil tilbyde over 80.000 kvm udlejningsareal til logistik og industri. Leverandøren af elektriske opvarmningsløsninge Jevi, bliver den første lejer i den nye park. Den officielle indvielse af byggeriet blev overværet af Jan Van Geet, adm. direktør for VGP Group, Jens Ejner Christensen, Vejles borgmester, Tommy Christensen, adm. direktør for Jevi, og repræsentanter fra entreprenøren Dansk Halentreprise.
Første spadestik til VGP Park Vejle markerer en betydelig milepæl i VGP Groups ekspansion til det danske marked. At byde Jevi velkommen som den første lejer signalerer starten på et ambitiøst projekt, der er i overensstemmelse med VGP’s engagement i at tilbyde moderne, bæredygtige og energieffektive erhvervsfaciliteter.
Et partnerskab med skræddersyede løsninger
En væsentlig del af konceptet bag VGP Park Vejle er evnen til at tilbyde skræddersyede faciliteter, der er bygget efter lejernes specifikke behov. For den første lejer, Jevi, betyder det skræddersyede produktions- og administrationsfaciliteter på 10.000 kvm udstyret med avanceret teknisk infrastruktur, der understøtter virksomhedens fokus på innovation og præcision.
"Med de topmoderne faciliteter, som VGP Park Vejle tilbyder, kan vi styrke vores produktion, og parkens strategiske placering vil spille en væsentlig rolle i vores forsatte vækst og evne til at levere højkvalitets elektriske opvarmningsløsninger til vores kunder verden over", siger Tommy Christensen.
Et strategisk knudepunkt for fremtiden
Med den første lejekontrakt underskrevet, og byggeriet nu igangsat, markerer VGP Park Vejle sig som et centralt knudepunkt for logistik og produktion tæt ved Vejle S motorvejsafkørslen. Med et samlet udlejningsareal på mere end 80.000 kvm til industri og logistik vil parken blive en væsentlig aktør i Trekantområdet.
VGP Park Vejle er designet til at opnå DGNB Gold-certificering, hvilket sikrer, at både byggeri og drift følger de strengeste bæredygtighedskrav.
Byggeriet af de første bygninger forventes afsluttet ved udgangen af 2025.
VGP Park Vejle tilbyder lejemål fra 5.000 kvm med skræddersyede løsninger til logistik og administration. Den strategiske beliggenhed har skabt stor interesse blandt virksomheder inden for logistik og produktion, og VGP Danmark er i dialog med flere potentielle lejere til VGP Park Vejle.