Konstitueret centerchef for Ejendomme og Arealer i vestegnskommune bliver fastansat.

Bianka Saarnak har været konstitueret centerchef for Ejendomme og Arealer i Ishøj Kommune siden den 1. august 2023. Kommunen har nu valgt at fastansætte hende i stillingen.

- Med Bianka Saarnak har vi fået en centerchef for Ejendomme og Arealer, der har mange års erfaring med at drifte store organisationer og ledelse af ledere. Hun har allerede på den korte tid, hun har været i organisationen, sat et positivt præg og passer rigtig godt ind på alle niveauer, siger Henrik Winther Nielsen, direktør for By, Kultur og Natur.

Køge: det store byggeboom frem til 2032. Konferencen afholdes den 12. december 2023.

Bianka Saarnak blev hentet ind udefra tilbage i august 2023, da stillingen som centerchef for Ejendomme og Arealer blev ledig. Hun har tidligere blandt andet været områdechef for Konstruktioner, Arealer, Natur og Miljø i Banedanmark, og centerchef for Drift Indre By i Københavns Kommune.

Beslutningen om at søge stillingen som ny centerchef for Ejendomme og Arealer tog Bianka Saarnak allerede efter kort tid som konstitueret centerchef i Ishøj Kommune.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at Ishøj Kommune var noget for mig. Ishøj er en lille kommune, men har rigtig mange tilbud og kvaliteter. Jeg tror at få mennesker udenfor Ishøj ved, hvad kommunen gemmer på lige fra smuk natur ved vandet og på landet, en dyrepark, et rigt kulturliv, utrolig velfungerende infrastruktur, og et højt serviceniveau, siger Bianka Saarnak.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.