Vejdirektoratet har allerede travlt med mange af de projekter, som blev udmøntet i det brede politiske infrastrukturforlig fra 2021, Infrastrukturplan 2035.
Den politiske aftale betyder, at Vejdirektoratet i perioden 2021 til 2035 har ansvaret for at gennemføre projekter for cirka 56 milliarder kr..
En del entrepriser er allerede udbudt og endnu flere kommer i udbud i 2024 og 2025. Derfor inviteres der til leverandørdag.
Lager og logistik - fart på nye muligheder. Konferencen afholdes den 5. september 2024.
– Vores mål med leverandørdagen er at klæde interesserede entreprenører bedst muligt på til de kommende års opgaver. Så de kender de forskellige projekter, som kommer og typer og størrelser af entrepriser i dem. Vi vil blandt andet fortælle om Kalundborgmotorvejen og Hillerødmotorvejen, siger Erik Stoklund Larsen, anlægsdirektør i Vejdirektoratet.
Ud over at præsentere de kommende 2 års projekter og udbud, vil der på dagen også være et udstillingsområde med information om en række forskellige projekter, og man får mulighed for at stille spørgsmål til vores fagspecialister indenfor blandt andet BIM og arbejdsmiljø og måske kommende samarbejdspartnere. Eftermiddagen byder på faglige indlæg om klimatiltag, styring og samarbejde og udbud & tildeling.
Leverandørdagen bliver afholdt på Milling Hotel Park i Middelfart onsdag den 6. marts klokken 12-16.