Med underskrivelsen af en aftale med entreprenørfirmaet Adserballe & Knudsen sætter Ikano Bolig gang i sit Vinge-projekt med, på sigt, 2.000 boliger, som forventes at blive opført over den kommende årrække.

Aftalen gælder udviklingen af det såkaldte Bakkevarteret på den sydlige del af den 1 million kvm store grund i Vinge, sydøst for Frederikssund, som ejes af Ikano Bolig. Hermed er den planlagte udvikling af 2.000 boliger på grunden rykket endnu tættere på. Byggestart finder sted endnu i 2024.

Selve Bakkevarteret kommer til at bestå af ca. 230 rækkehuse i primært 1- og 2-plan med særligt fokus på bæredygtighed, natur og fællesskaber.

”Vi har valgt Adserballe & Knudsen som samarbejdspartner på grund af deres professionelle tilgang og fokus på bæredygtigt byggeri. Vi stræber efter at minimere CO2-påvirkningen i vores boligbyggeri, og derfor har vi valgt at indgå samarbejdsaftalen tidligt for at få deres betydelige erfaring på området med i processen,” fortæller René Brandt, som er direktør hos Ikano Bolig.

”Ikano Bolig sætter barren højt med Bakkekvarteret, og præcis af den grund er det et projekt, som vi glæder os meget til at komme i gang med. Nu starter samarbejdsfasen, hvor vi i fællesskab skal finpudse de løsninger, der skal forløse de ambitiøse målsætninger. Vi har et rådgiverteam med på sagen, som vi kender særdeles godt, og derfor har vi store forventninger til den kommende proces”, siger teknisk direktør for Adserballe & Knudsen, Jakob Kock.

Vi bringer vores ekspertise og erfaring med byggeri med os støttet af et solidt rådgiverteam bestående af Vilhelm Lauritzen Architects og ABC – Rådgivende Ingeniører.

Ikano Bolig forventer at kunne igangsætte byggeriet i Bakkekvarteret inden udgangen af året, og de første boliger vil være klar til indflytning i løbet af 2026.

”Det glæder mig, at Ikano Bolig nu er i gang med udviklingen af deres første boliger i Vinge, og at de planlægger byggestart i løbet af 2024. Ikano Bolig har opkøbt store arealer i Vinge, og jeg ser frem til et solidt og langvarigt samarbejde, der forhåbentlig resulterer i mange spændende nye boliger i Vinge. Jeg glæder mig særligt til at følge byggeriet af boligerne med lavt CO2-aftryk, som forhåbentlig kan give inspiration til kommende byggerier over hele landet. Lokalplanen for området er på plads, og jeg ønsker Ikano Bolig al mulig held og lykke med byggeriet,” siger borgmester i Frederikssund, Tina Tving Stauning.

Vinge er med knap 3,7 millioner kvm det arealmæssigt største byudviklingsprojekt i Hovedstadsregionen.

Frederikssund Byråd vedtog i august 2021 "Fremtidens Vinge" - en ny udviklingsplan for Vinge.



Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS