At købe en villa i Gentofte er kendt for at være en dyr fornøjelse, og det gælder også i dette tilfælde. For 15,9 millioner kr. kan man nu blive den stolte ejer af den tidligere danske studievært, Camilla Gohs Miehe-Renards, imponerende villa i Gentofte.

Det skriver Boliga.

Den røde murstensvilla har en imponerende størrelse på 253 kvm, fordelt på fem store værelser.

Ifølge Tinglyset erhvervede Camilla Gohs Miehe-Renard sig boligen tilbage i 2016 for 6,5 millioneer kroner. Med den nuværende salgspris står hun til at kunne tjene ca. 9,5 millioner kr. på sin investering.

På Boligas hjemmeside fremgår det, at boligen faktisk tidligere har været sat til salg for 18,5 millioner kr. i 2023, men blev taget af markedet i januar 2024. Nu er villaen altså til salg igen.

Den 59-årige Camilla Gohs Miehe-Renard har haft en imponerende karriere inden for mediebranchen. Blandt andet var hun vært på Melodi Grand Prix i 1991 og stod i spidsen for flere succesfulde programmer på DR. Hun har også været radiovært på den nu lukkede TV2 Radio og har fungeret som redaktionschef og producer for både DR og TV2.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS