Cobe er sammen med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark udpeget som vinderne af projektkonkurrencen om Fremtidens Folketing, udskrevet af Folketinget og Bygningsstyrelsen.

Cobe skal sammen med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark stå for at restaurere og omdanne Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen og etablere en ny underjordisk besøgsindgang fra Rigsdagsgården. Folketingets fremtidige byggeprojekt skal danne de bedste rammer for, at alle kan opleve demokratiet helt tæt på. Der er tale om det største byggeprojekt i Folketinget siden Christiansborgs genopbygning i 1928.

Projektkonkurrencen omfatter 10.000-12.000 kvm og indeholder bl.a.:


Rigsarkivet flyttede i 2021 til en ny bygning på Kalvebod Brygge.

Rigsarkivets tidligere bygninger inkluderer:


Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at melde projektets samlede budget- og tidsramme ud, før der foreligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.


Siden august 2023 har 5 prækvalificerede hold arbejdet med at komme med forslag til, hvordan Folketingets fremtidige rammer kan se ud. Og nu er der altså udpeget en vinder, og de arkitekter og ingeniører, der skal arbejde videre med forslaget, er fundet.


Visionen bag projektet er at skabe nye og bedre rammer for et åbent, tilgængeligt og engagerende folkestyre, hvor der er flere aktiviteter for borgerne. Og de besøgende kan i fremtidens Folketing bl.a. få glæde af et besøgscenter, for borgere i alle aldre fra hele landet. Udover at åbne Folketinget for flere besøgende skal projektet også forbedre rammerne for det parlamentariske arbejde og skabe moderne parlamentariske faciliteter, såsom udvalgsværelser og arbejdspladser.

»Folketinget er vores allesammens, og annonceringen af vinderforslaget markerer et vigtigt skridt i retning af at åbne Folketinget for endnu flere besøgende. Det er et ambitiøst svar på Folketingets ønske om at have et levende folkestyre og gøre politik interessant og engagerende for flere – også mange år frem i tiden. Med dette projekt påtager Folketinget sig samtidig en vigtig opgave ved at tage vare på de historiske bygninger, så den vigtige kulturarv, de repræsenterer, kan komme alle landets borgere til gode. Nu skal vi arbejde videre med projektet, så vi kan få et godt grundlag at træffe den endelige beslutning på, udtaler Folketingets formand, Søren Gade (V)«

Dommerkomitéen bestod af fagdommere med arkitektbaggrund, Folketingets Formand og næstformand samt direktionsmedlemmer fra Folketinget og Bygningsstyrelsen. Dommerkomitéen blev rådgivet af eksperter inden for bl.a. kulturarv, fredning, bæredygtighed, tilgængelighed, konstruktioner og teknik.

Fagdommerne, Natalie Mossin, Rosa Lund og Torben Nielsen, udtaler: »Vinderforslaget er meget vellykket, både hvad angår arkitektur og funktion. Besøgsindgangen i Rigsdagsgården, inspireret af det danske historiske tingsted, byder besøgende velkommen, og der er skabt en god sammenhæng mellem Rigsarkivets tidligere bygninger og Christiansborg, så den atmosfære og aktivitet, der kendetegner Folketinget, også afspejles i de nye rammer.

Med dette projekt står Cobe sammen med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark foran en opgave af de helt store. Stifter af Cobe og arkitekt, Dan Stubbergaard, udtaler: »Vi er enormt stolte over, at vi skal være med til at skabe rammerne for fremtidens Folketing. Som arkitekt er der ikke en mere inspirerende opgave end at få lov at arbejde med de fysiske rammer om vores folkestyre. Der er en helt enorm kulturarv, som vi skal værne om, og samtidig skal vi skabe noget nyt til danskerne, som lukker dem ind og får dem til at mærke demokratiet og dets historie og vise vores folkestyre, når det er bedst.«

Rigsdagsgården vil allerede i foråret 2024 blive omdannet til byggeplads, hvor arkæologiske forundersøgelser vil blive indledt, selvom det først er om nogle år, at byggeprojektet forventes at starte.

 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS