Niveauet af fudført byggeri er nu på sit laveste siden fjerde kvartal 2020, fremgår det af tal, der blev offentliggjort af Danmarks Statistik. Lille stigning i påbegyndt byggeri.

Det fuldførte byggeri faldt i seneste kvartal hele 21 procent målt på etageareal. I første kvartal 2024 blev 1,88 millioner kvm fuldført mod 2,38 millioner kvm i fjerde kvartal 2023, så niveauet er nu på sit laveste siden fjerde kvartal 2020.

Det påbegyndte byggeri havde en mere stabil udvikling, idet der blev påbegyndt byggeri svarende til 1,69 millioner kvm i første kvartal 2024, hvilket var en lille stigning på 1 procent siden fjerde kvartal 2023.

Det tilladte byggeri var også stabilt med et lille fald på 1 procent fra 1,72 millioner kvm til 1,71 millioner kvm i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri, oforklarer Danmarks Statistik.

Markant fald i boligbyggeri

Faldet i det fuldførte byggeri bundede specielt i boligbyggeriet, hvor der i første kvartal 2024 blev fuldført 6.817 boliger, hvilket svarer til 34 procent færre boliger end i fjerde kvartal 2023, hvor der blev fuldført 10.312 boliger.

Tallene skal ses i lyset af de nye boligskatteregler, der især kan have bidraget til stigningen i fuldførte boliger i slutningen af 2023. På trods af den stabile udvikling i påbegyndt byggeri målt i etageareal, var der også her et markant fald i antallet af påbegyndte boliger.

I første kvartal 2024 blev der påbegyndt 4.822 boliger sammenlignet med 6.742 i fjerde kvartal 2023, svarende til et fald på 28 procent. Specielt blev antallet af påbegyndte boliger i etagebyggerier halveret fra 4.215 til 2.072 boliger i perioden.

Mønsteret forsætter dog ikke, hvis man kigger på tilladte byggerier, hvor antallet af boliger steg med 5 procent til 5.367 i første kvartal 2024 mod 5.088 i fjerde kvartal 2023.

Se mere her


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS