Den 1. januar 2024 strammede EU sine krav til bæredygtighedsrapportering for store virksomheder. Fra nu af skal virksomhederne rapportere om specifikke parametre på en standardiseret måde, hvis de vil hævde, at de bidrager til EU's miljømål om bl.a. cirkulær økonomi.
Men den nye Nordic Circularity Survey 2024 fra Rambøll viser, at et stort mindretal af virksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland stadig har svært ved at forstå, hvordan de nye regler påvirker dem.
"Kendskabet til de nye regler er ret højt, men forståelsen er lav," siger Patrick Moloney, Director for Sustainability Consulting hos Rambøll, en fremtrædende ekspert i cirkulær økonomi og hovedforfatter bag undersøgelsen. "Men et endnu større problem er, at mange virksomheder stadig sidder fast i opfattelsen af, at cirkulær økonomi hovedsageligt er et spørgsmål om affaldshåndtering og derfor risikerer at gå glip af de økonomiske fordele, som omstillingen til en cirkulær økonomi giver, og som de
nye regler skubber på," siger han.
Nordic Circularity Survey 2024 er gennemført blandt 166 nordiske virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland og omfatter store virksomheder, der enten på grund af deres størrelse, omsætning eller antal medarbejdere er omfattet af de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering.
Reglerne har 3 hovedkomponenter:
• EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD: Direktivet trådte i kraft i 2023 og beskriver, hvilke virksomheder der skal rapportere og om hvad. Når CSRD er fuldt implementeret, forventes det at omfatte 50.000 virksomheder.
• De 12 europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS): Bæredygtighedsrapporteringen (CSRD) skal ske efter særligeeuropæiske standarder for bæredygtighed (ESRS). Standarderne beskriver, hvordan virksomheder skal rapportere om forskellige dimensioner af bæredygtighed for at sikre sammenlignelighed mellem virksomheder. Det første sæt af disse standarder trådte i kraft 1. januar 2024, herunder ESRS E5, der beskriver, hvordan virksomheder skal rapportere om cirkularitet, mens andre fokuserer på klima, forurening, biodiversitet mv.
• EU's taksonomi for cirkulær økonomi: Endelig beskriver EU Taksonomien under hvilke omstændigheder virksomheder kan hævde, at deres aktiviteter bidrager til EU's miljømål. Da taksonomien trådte i kraft for to år siden, fokuserede den på forebyggelse af og tilpasning til
klimaforandringer, men fra januar i år er den blevet udvidet til nu også at omfatte cirkulær økonomi.
Nøgleresultater fra Rambølls Nordic Circularity Survey 2024:
Nordiske virksomheder er opmærksomme på de nye regler, men forståelsen er lav:
De fleste virksomheder (73%) forventer, at de er omfattet af den nye CSRD-rapporteringsstandard 'ESRS E5 om ressourceforbrug og
cirkulær økonomi'. Men 1 ud af 4 (24%) af de nordiske virksomheder, der forventer at rapportere i henhold til ESRS E5, siger, at de ingen viden har om standarden. 35 procent af dem melder om omfattende viden og 34 procent har nogen viden.
1 ud af 3 ved ikke, om deres virksomheds aktiviteter er omfattet af EU-taksonomiens miljømål om omstilling til cirkulær økonomi. Halvdelen (49%) af virksomhederne siger, at de har aktiviteter, der er omfattet af EU-taksonomiens mål om omstilling til cirkulær økonomi, men 34 procent siger, at de ikke ved det. Dette er især bemærkelsesværdigt, da undersøgelsen er designet således, at den fokuserer på virksomheder i
de fem sektorer med størst potentiale til at bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi. Med andre ord er der stor sandsynlighed for, at alle
undersøgte virksomheder har økonomiske aktiviteter, der er omfattet af EU-taksonomiens miljømål om omstilling til cirkulær økonomi – uanset om de ved det eller ej.
Blandt virksomheder, der siger, at deres aktiviteter er omfattet af den cirkulære del af EU-taksonomien, er kendskabet til kriterierne ret højt. På spørgsmålet om, hvor godt de kender og forstår de kriterier, de skal opfylde for at deres aktiviteter kan klassificeres som miljømæssig bæredygtig aktivitet i henhold til EU-taksonomien, svarer 11%, at de ikke har nogen viden, 30 procent har nogen viden, og 57 procent har
omfattende viden.
De fleste virksomheder oplever ikke økonomiske fordele ved at omstille til en cirkulær økonomi: Kun 40 procent af de adspurgte virksomheder har formået at opnå økonomiske fordele ved deres indsats med at omstille til en cirkulær økonomi. Og på spørgsmålet om, i hvilket omfang de har opnået økonomiske fordele, svarer halvdelen af virksomhederne (48 procent), at de økonomiske fordele kun har været mindre.
Reguleringspres er den vigtigste driver for omstillingen til en cirkulær økonomi: De fleste virksomheder (20 procent) angiver reguleringspres som den vigtigste faktor, der påvirker deres fokus på initiativer inden for cirkulær økonomi, tæt fulgt af interne strategiske prioriteter (19 procent) og pres fra kunderne (17 procent).
Virksomhederne har gjort størst fremskridt inden for affaldshåndtering:
På spørgsmålet, inden for hvilke cirkularitetsområder de har gjort størst fremskridt, svarer de fleste virksomheder affaldshåndtering (23 procent) efterfulgt af CO2-reduktion (18 procent) og anvendelse af cirkulære materialer (15 procent).
"Undersøgelsen viser, at alt for mange nordiske virksomheder stadig mangler viden om ESRS E5 og de kriterier om ressourceforbrug og cirkulær økonomi, som de skal opfylde for at leve op til standarden, hvilket fortæller os, at der stadig er en enorm forskel i, hvor langt virksomhederne er i deres omstilling mod en cirkulær økonomi," siger Patrick Moloney.
Han siger, at de nye regler er en stor forandring for mange virksomheder, der har været vant til at betragte bæredygtighed som et spørgsmål om CO2-udledning og håndtering af affald:
"Taksonomien har eksisteret i to år, men indtil nu har den været fokuseret på klimaspørgsmål. Med de nye regler, der trådte i kraft i år, har vi tilsvarende håndgribelige krav til cirkularitet."
"For os, der arbejder med cirkulær økonomi, har udfordringen været, at hvis man spørger 10 personer, hvad det er, får man ti forskellige svar. I undersøgelsen ser vi, at mange nordiske virksomheder stadig ser cirkularitet som et spørgsmål om affaldshåndtering. Kun 9 procent af de adspurgte virksomheder siger, at de har gjort fremskridt inden for cirkulært design og dermed inden for affaldsforebyggelse og ikke kun - håndtering. Men vi kan ikke sortere og organisere os ud af vores gigantiske affaldsmængder – der er brug for ambitioner og konkrete tiltag, der kan sikre mere genbrug og mindre affald. For vi ved, at ca. 90 procent af affaldet kommer fra, hvordan vi designer i første omgang, fordi bedre miljøvenligt design gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter. Så de virksomheder, der udelukkende fokuserer på affaldshåndtering, har endnu ikke grundlæggende forstået, hvad cirkulær økonomi er," tilføjer han.
Patrick Moloney mener, at ESRS E5 og CSRD vil gøre årsrapporterne fra EU's største virksomheder mere gennemsigtige:
"For første gang vil virksomheder blive tvunget til at offentliggøre deres økonomiske risici og muligheder baseret på de materialer, de anvender, og det vil være en øjenåbner for mange," siger han.
"ESRS E5 tvinger virksomheder til nu virkelig at tænke både holistisk og strategisk omkring deres ressourceforbrug, hvilket tvinger dem til at gå til deres bestyrelse og sige 'wow, vi har virkelig undervurderet, hvad cirkulær økonomi betyder for vores forretning og interessenter.'"
Driver cirkulær økonomi omsætning?
Mens et mindretal af de adspurgte virksomheder oplever økonomiske fordele ved cirkulær økonomi, mener Patrick Moloney, at de nye regler vil påvirke indtjeningsmulighederne betydeligt:
"Virksomheder overser ofte, at omstillingen til en cirkulær økonomi kan skabe fundamentet for vækst, fordi de ikke fuldt ud forstår de krav, der er involveret og de konkurrencefordele, det indebærer at leve op til dem. De virksomheder, der forstår de forskellige værdikomponenter, som den cirkulære omstilling kan skabe – risikoreducering, forbedret operations og ressourceeffektivitet samt øget vækst - vil være dem, der høster de økonomiske fordele."