Udvalget af sommerhuse stiger, men der er stadig et historisk lavt udbud for køberne at vælge imellem. Samtidig stiger salget. I 5 landsdele er der færre fritidshuse til salg end for 1 år siden.

Der kommer flere sommerhuse til salg, men ikke helt nok til at mætte sommerhuskøbernes efterspørgsel. I oktober 2023 var der 4.591 sommerhuse udbudt til salg, hvilket er cirka 5,1 procent flere sommerhuse end på samme tidspunkt sidste år.

Det er en stigning på cirka 3,6 procent sammenlignet med september måned, renset for sæsonudsving, viser nye tal fra Finans Danmark, som Realkredit Danmark har set nærmere på.

Udbuddet lå i 2018 og 2019 på mellem 9-12.000 sommerhuse til salg hver måned. I dag er udbuddet altså mere end halveret. Udbuddet af sommerhuse ligger altså stadig på et historisk lavt niveau.

- Sommerhusejerne føler i mindre grad behov for at sælge på nuværende tidspunkt; de vil hellere eje og bruge det selv, siger seniorøkonom i Realkredit Danmark, Haris Coric.

JYLLAND: Træ - det bæredygtige byggemateriale. Konferencen afholdes i Aarhus den 30. maj 2024.

Og nye ejere kommer til fortæller ejendomsmæglerkæden Home, der oplyser, at sommerhussalget overraskede positivt i oktober.

Der var en fremgang i antallet af solgte sommerhuse på 5,9 procent sammenlignet med september.

- Mange familier samler appetit til et sommerhuskøb i sommerferien. De har haft gode oplevelser med hinanden og naturen ude i sommerlandet og fået smag for at eje i stedet for at leje, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Den gode efterspørgsel og det relativt beskedne udbud er med til at holde hånden under priserne, der steg cirka 2 procent fra september til oktober 2023 ifølge Home Boligbrief, der udsendes sammen med Danske Bank.

I 5 landsdele har sommerhuskøberne aktuelt mindre at vælge imellem end for 1 år siden. Det er i København, på Bornholm, Vest-/Sydsjælland, Sydjylland og i Vestjylland, viser Homes gennemgang.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.