Andelen af nyopførte ejendomme, der er bæredygtighedscertificerede på tværs af markedet for erhvervs- og investeringsejendomme, vil nå op på minimum 75 procent om 5-10 år.

Det forventer partner Kenneth Hansen fra Nordicals Sjælland. Nye, markant strammere klimakrav til nybyggeri er netop trådt i kraft.

Det skyldes fortsat skærpende ESG-krav og -fokus fra både politisk side, erhvervslivet, investorer og resten af samfundet som helhed. Den grønne omstilling vil skubbe yderligere til den positive udvikling inden for markedet – især inden for boligudlejningsmarkedet, som allerede i dag er det dominerende segment hvad angår andelen af bæredygtighedscertificeringer.

”Vi mærker en betydelig stigende interesse for opførelse af certificerede ejendomme i Region Sjælland, især inden for boliger, men også med en stigende opmærksomhed rettet mod erhvervsejendomme”, siger Det forudser og forklarer Kenneth Hansen.

”Der er for eksempel en tendens til, at kommunerne i stigende grad kun sælger projektgrunde til nybyggeri af boliger til udviklere med en høj vægtning af certificering og bæredygtighed. Det er også klart, at hvis man ønsker at foretage en langsigtet investering, er det en indlysende fordel at fokusere på bæredygtigt byggeri,” siger Kenneth Hansen.

Han peger på høj omsættelighed som den indlysende fordel foruden et generelt ønske hos flere og flere markedsaktører om konstant at kunne øge deres positive klimaaftryk, herunder en forbedring af deres ESG-profil.

Har taget fart siden 2022

Siden 2022 har man hos Nordicals Sjælland for alvor kunnet mærke en stigende investorinteresse for at bygge certificerede boligejendomme, herunder DGNB-certificerede boliger.

”Ikke overraskende er investorinteressen størst for ”grønne” boliger i regionens største byer som Roskilde, Næstved, Køge, Holbæk og Ringsted, hvor både fortsat positive befolkningsprognoser og folks privatøkonomi er stærkest. Det giver specielt i disse byer mulighed for øget betalingsvillighed, hvilket er nødvendigt, eftersom huslejen for en certificeret bolig oftest er højere end for en tilsvarende konventionel bolig,” forklarer Kenneth Hansen.

Han ser derfor et stort potentiale for investorer med hensyn til at bygge mere bæredygtigt. Blandt andet fordi der endnu ikke er en målbar villighed til at betale mere i husleje:

”Men betalingsvilligheden kommer i fremtiden, er jeg overbevist om.”

Erhvervsmæglerens vurdering af, at mange husstande stadig befinder sig i et relativt tidligt stadie, når det kommer til prioritering af bæredygtige boliger, bliver understøttet af en ny boligmåling foretaget af Exometric og Kuben Management og præsenteres i den nye ”Kommunerapport 2023”.

Blandt andet viser målingen, at 39 procent af de adspurgte husstande i Region Sjælland svarer, at bæredygtigheds indflydelse på valg eller fravalg af bolig har ”mindre betydning i forhold til andre faktorer”. Næststørste andel – 29 procent – svarer ”meget stor betydning, men andre faktorer betyder mere”, mens 26 procent mener ”ingen betydning”. Endelig svarer 5 procent ”højeste prioritet i forhold til alt andet”. Til sammenligning er landsgennemsnit-svaret her 4 procent.

DGNB-boligprojekter på vej

Tilbage hos Nordicals Sjælland kigger Kenneth Hansen ind i den videre markedsudvikling. Her peger han på, at fortsat skærpende bæredygtighedskrav og -ønsker hele tiden ændrer rammevilkårene i markedet og kræver, at ejendomme opføres med certificeringer.

Et kig på Byggefaktas projektprognose for nybyggeri af boligejendomme viser, at 17 procent af de boliger, som udviklere, investorer og andre professionelle ejendomsejere enten har igangsat eller planlagt i Roskilde Kommune med første spadestik i 2024-27, aktuelt er indrapporteret til at skulle DGNB-certificeres. I Næstved Kommune er den planlagte DGNB-andel 8 procent i fireårsperioden, i Køge Kommune 19 procent, i Slagelse Kommune 0 procent, mens tallet i Holbæk og Ringsted kommuner er henholdsvis 15 og 20 procent målt på boligareal.

Nye stramninger af klimakrav

Så sent som 30. maj 2024 offentliggjorde regeringen og et bredt politisk flertal en tillægsaftale til ”Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri” fra 2021. Med den nye tillægsaftale med omgående virkning er klimakravene til nybyggeri blevet strammet markant. Flere typer af byggerier og alt boligbyggeri er nu omfattet af nye grænseværdier for, hvor meget CO2e et nyt byggeri må udlede. De nye krav anhænger af bygningstype, ligesom selve byggeprocessen nu er blevet inkluderet i klimaregnskabet.

”Derfor tør jeg godt at forudse, at andelen af nyopførte ejendomme, der er bæredygtighedscertificerede på tværs af markedet for erhvervs- og investeringsejendomme, vil udgøre minimum 75 procent om 5-10 år,” siger Kenneth Hansen.

De politiske aftaleparter i forbindelse med de nye, strammere krav til nybyggeri skal mødes igen medio 2026 og medio 2028 for at diskutere yderligere stramning af CO2e-krav.