EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har fundet en historisk ejendom på 785 kvm med facade mod Slotsgade og en have mod Frederiksborg Sø og formidlet lejekontrakten. Den nye bank i Hillerød kan snart slå dørene op for deres nye filial.

Sparekassen Kronjylland har store ambitioner og efterhånden har pengeinstituttet afdelinger i hele landet. Den seneste tilføjelse til listen, er Hillerød, hvor den kronjyskbaserede bank åbnede i april 2023.

I første omgang flyttede Hillerød-afdelingen ind på kontoret i Lyngby, men nu er der styr på fremtiden for den nye bank i Hillerød, fortæller Jesper Brendstrup, afdelingsdirektør hos Sparekassen Kronjylland Hillerød.

- Slotsgade 36 er præcis dét, som vi har været på jagt efter. En ejendom med god synlighed i en ejendom med en vis form for kendskabsgrad og placeringen er ideel for både kunder og medarbejdere, som vi vægter højst i Sparekassen Kronjylland, udtaler han.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 5. marts 2024.

Den specifikke dato for åbningen af Sparekassen Kronjyllands filial i Hillerød er endnu uvis, men der bliver arbejdet på højtryk for at have den nye lokation klar hurtigst muligt.

Slotsgade 36 blev opført i 1927 og ligger midt på gågaden i Hillerød. Jacob Lunding, partner og salgs- og udlejningschef, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, har formidlet lejekontrakten.

- Siden 2. verdenskrig har den store, hvide ejendom været pengeinstitut, og det vil den fortsætte med. De første mange år efter krigen husede den store ejendom først Hillerød Landbobank og senere Lokalbanken. Lokalbanken blev til Handelsbanken og ejendommen blev bankens største filial i Nordsjælland. I 2022 blev Handelsbanken opkøbt af Jyske Bank og tidligere i år slog de deres 2 afdelinger sammen i Hillerød, og dermed var døren åben på Slotsgade 36, udtaler han.

Ifølge de offentlige registre ejes ejendommen fortsat af Jyske Bank, som overtog den i forbindelse med opkøbet af Handelsbanken.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.