Vilcon Konferencehoteller har nu sat Hotel Strandparken i Holbæk til salg. Det skriver Horesta.
- Alle årene har været præget af udvikling, udbygning, forbedringer og konceptudvikling. Undervejs har vi både fordoblet omsætningen og værelseskapaciten. I dag fordeler omsætningen sig på cirka lige dele til konferencer, overnatninger og selskaber, og det at vi har skabt 3 solide ben at stå på har derfor også hjulpet os godt igennem kriserne i årenes løb, siger ejer Connie Christensen ifølge Horesta.
Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.
Hotellet i Holbæk har 68 værelser. Lokalerne i Holbæk kan desuden huse selskaber og konferencer med op til 300 gæster. Seneste er loungeområdet ud til terrassen blevet ombygget.
- Vores Hotel-kæde med 4 hoteller har igennem de sidste par år været igennem et glidende generationsskifte med ombygning og salg af Hotel Jens Baggesen i Korsør og salg af Golfhotel Vilcon i Slagelse. På Vilcon Hotel & Konferencegaard har vi en medejer af driftsselskabet, Thue Nielsen, hvor intentionen på sigt er at han skal overtage hele driftsselskabet, siger Connie Christensen ifølge Horesta.
Udover Hotel Strandparken består Vilcon Konferencehoteller af Vilcon Hotel & Konferencegaard i Slagelse, skriver Horesta.