Badehotel Søfryd begæret konkurs skriver SN.dk, som uden held har forsøgt at få en kommentar fra direktør Martin P. Kraunsøe, der sammen med sin partner Anders Thrysøe overtog hotellet i september 2018. Sidstnævnte stoppede som direktør i selskabet bag hotellet i oktober 2022.
Hotellet kom ud af regnskabsåret 2020/21 med et underskud før skat på 3,7 millioner kr. Efter skat lød underskuddet på 3,4 millioner kr. I den seneste årsrapport fra april 2022 udtrykte revisoren væsentlig usikkerhed om selskabets mulighed for at fortsætte driften.
Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.
Hotellets grunde og bygninger er bogført til en værdi af 5,35 millioner kr. Til sikkerhed for engagement med moderselskabets finansieringspartner er der dog afgivet underpant i grunde og bygninger på 5,5 millioner kr.
Ifølge SN.dk åbnede hotellet i 1916. Hotellet er hen over årerne vokset og har aktuelt 30 værelser og en restaurant samt møde- og konferencefaciliteter.