Med en investering i en ny boligejendom med 65 lejeboliger i Vallensbæk øger Sampension nu sine boliginvesteringer.

Sampension udbygger nu sin portefølje af investeringer i boligejendomme. Det sker med en investering i et projekt med udvikling af 65 nye lejeboliger i Vallensbæk.

Boligerne opføres i udviklingsområdet Amalieparken, som er en del af byudviklingen af det tidligere industrikvarter omkring Nordisk Simplex. Boligejendommen vil omfatte 65 nyopførte lejeboliger og har et samlet areal på 5.500 kvm.

- Vi har betydeligt fokus på løbende at udbygge vores portefølje af direkte ejede ejendomme med moderne og velbeliggende boligejendomme. Her passer investeringen i Vallensbæk rigtig godt ind, da der er tale om en attraktiv boligejendom, som bliver opført i et veletableret boligområde med dokumenteret lejeefterspørgsel. Derfor forventer vi, at investeringen vil give et fornuftigt afkast, siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.

Boligerne forventes at opnå guld i bæredygtighedscertificeringen DGNB.

Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

- At bæredygtighedscertificeringen kommer til at være i top i de kommende boliger, lægger vi stor vægt på. For det er naturligvis vigtigt for os som ansvarlig investor, at vores investeringer generelt arbejder til gavn for klimaet. Og samtidig er optimering af bæredygtighedscertificeringen for vores nybyggede ejendomme for os at se også vejen til at skabe de bedst mulige afkast over tid, siger Torbjørn Lange.

Boligprojektet i Vallensbæk er en del af samarbejdet mellem Sampension og Scandinavian Property Development (SPD), hvor SPD udvikler og opfører projekter på vegne af Sampension. Som led i samarbejdet har SPD tidligere udviklet et friplejehjem i Valby og seniorboliger i Frederikssund og er i øjeblikket i gang med at opføre et friplejehjem og seniorboliger i Slagelse.

- Vi er utroligt glade for at kunne fortsætte vores samarbejde med Sampension med et solidt boligprojekt i Vallensbæk. Området har en unik infrastruktur og stort udbud af fritidsaktiviteter og er derfor særdeles velegnet for familier, som ønsker at bosætte sig omkring København, siger Niclas Thorsbrenner, partner i SPD.

Byggeriet i Vallensbæk er netop igangsat, og boligerne forventes at stå klar til indflytning i maj 2024.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.