Leverandør af byggeløsninger Ltech har grundet pladsmangel solgt deres kontordomicil ved Industriparken 31 i Ballerup.

Ltech, der leverer grønne skræddersyede løsninger inden for bygningsautomatik og elinstallationer, har solgt deres kontordomicil ved Industriparken 31 til Ballerup Kommune til en pris på 16. millioner kr.

Salget skyldes en eksponentiel vækstrejse, og er blevet formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, som også har hjulpet LTECH med at leje sig ind i et nyt kontordomicil på Tempovej 48 i Ballerup. Det skriver Ltech i en pressemeddelelse.

"Vi købte ejendommen ved Industriparken, som indtil 2024 har tjent som vores hovedkontor tilbage i 2018. Den oprindelige plan var faktisk at udleje hele 1. salen til en anden virksomhed, da ejendommen på daværende tidspunkt var for stor til os. Det nåede vi aldrig, hvilket skyldes, at vi siden 2018 har været på en vild vækstrejse, da vi oplever en rigtig stor efterspørgsel på vores grønne CTS-løsninger. Mellem 2018 og 2024 er vi gået fra mindre end 100, til nu 210 ansatte, og pladsmangel er derfor også den primære årsag til, at vi nu flytter. Vi har været glade for de 6 år i kontorejendommen, men føler, at det er det rette tidspunkt at indlede et nyt spændende kapitel i vores vækstrejse", siger Lasse Buchmann, adm. direktør i Ltech.

Kontakt ad omveje

Det nye kapitel skrives ved nyt kontordomicil på Tempovej 48, der i fugleflugt placerer sig mindre end 1 km fra Ltechs tidligere hovedkontor.

"Før vi solgte vores hovedkontor, havde vi allerede lejet et nyt og 3 gange så stort kontordomicil. Thomas Rudlang fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev formidlede lejeaftalen, og efter lejeprocessen bad vi om hans hjælp til at sælge ejendommen på Industriparken 31. Thomas eksekverede hurtigt, og fik solgt ejendommen til prisen, og vi vil derfor gerne takke ham for hans effektive og proaktive indsats i forbindelse med begge handler," fortæller Lasse Buchmann og supplerer:

"Vi har valgt at blive i Ballerup, da det er tæt forbundet til motorvejsnettet, hvilket giver os en strategisk placering i forhold til vores stærke kundenetværk på Sjælland. Ballerup Kommune har desuden en erhvervspolitik med særligt fokus på bæredygtighed, hvilket er attraktivt for en virksomhed som os, der leverer grønne CTS-løsninger."

Solgt til prisen

Køber af Industriparken 31 er Ballerup Kommune, der har planer om at anvende ejendommen til kontor for sagsbehandlere og behandlingstilbud.

"Vi er glade for at have solgt Ltechs kontordomicil til udbudsprisen på 16 millioner kr. Ballerup Kommune overtager en attraktiv kontorejendom med et samlet etageareal på 1.211 kvm, der fordeler sig på 2 etager, og indeholder både reception, køkken, terrasse, kælder samt kontorer og mødelokaler i varierende størrelser. Selve grunden er på hele 5.985 kvm, og giver kommunen mulighed for at udbygge med fx mere kontor eller lagerfaciliteter", siger Thomas Rudlang, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, der har formidlet salget.




Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.