Lokalplanforslaget for den nye bydel i København, Jernbanebyen, er netop offentliggjort. Det sker på baggrund af et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune og parterne bag, der består af DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension.

- Vi er rigtig glade for, at der nu ligger et konkret forslag til lokalplanen, som viser, hvordan Jernbanebyen skal se ud. Nu håber vi, at politikerne på Københavns Rådhus vil se positivt på den lokalplan, der er lagt frem, så vi kan komme i gang med at bygge en levende bydel efter grønne principper til glæde for tusindvis af københavnere, siger Søren Beck-Heede, adm. direktør, DSB Ejendomsudvikling.

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt deres forslag til en ny lokalplan for Jernbanebyen til politisk behandling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg. Senere skal forslaget også behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvorefter den sendes i
offentlig høring i 8 uger. Hvis lokalplanforslaget vedtages, forventes det første spadestik at blive taget i løbet af 2025.

Jernbanebyen er centralt placeret tæt på Rådhuspladsen, havnebadene, Tivoli og byens levende kulturliv. I dag er området det sidste store uudviklede område i det centrale København, og bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa.

Området mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade, hvor Jernbanebyen ligger, har samlet areal på ca. 550.000 kvm. Heraf er 175.000 kvm. udlagt til jernbanebrug og til Metroens Klargøringscenter, mens arealet, der udvikles til Jernbanebyen, udgør 365.000 kvm.

De resterende ca. 15.000 kvm. udgøres af den eksisterende Den gule by og mindre arealer ejet af Københavns Kommune, Hofor og Metroselskabet.

Det forventes, at Jernbanebyen bliver hjem for ca. 9.000 borgere og vil forventeligt skabe ca. 4.000 arbejdspladser.

Konkret kommer bydelen foruden ejer- og lejeboliger til at rumme almene boliger, ungdomsboliger, plejeboliger, erhverv og detailhandel samt offentlige institutioner som dagtilbud og skoler. Der bliver også flere mindre byrum med blandt andet plads til fællesspisning, leg og skæve boliger til socialt udsatte borgere.

Jernbanebyens centrale beliggenhed giver gode transportmuligheder og forbindelser til Vesterbro og Enghave Brygge, og man kan cykle til Rådhuspladsen på 10 minutter. Desuden ligger den kommende Havneholmen Metrostation tæt på, og udviklingen af Jernbanebyen vil
dermed færdiggøre området omkring stationen. Stationerne Dybbølsbro og Carlsberg ligger også indenfor gåafstand.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) lægger vægt på inddragelsen af københavnerne, som er gået forud for lokalplanforslaget:

- Jernbanebyen er det sidste store udviklingsområde i den centrale del af København, og derfor har det været vigtigt for mig at få københavnerne med til at formulere visionerne for den nye bydel. Vi har som noget nyt spurgt unge københavnere til deres ideer og forslag, og det betyder meget, at disse kan aflæses i lokalplanen. Nu ser jeg frem til at læse de høringssvar, der kommer ind og til at arbejde videre med at skabe en ny bydel med fokus på grønne og bæredygtige principper, som flugter med københavnernes ønsker, siger Line Barfod, Teknik- og miljøborgmester (EL), København Kommune.

Jernbanebyen har som ambition at være en grøn bydel, der understøtter en sund og aktiv livsstil gennem fysisk bevægelse, fællesskaber og indkøbsmuligheder. I forlængelse heraf vil Jernbanebyen også blive en delvist bilfri bydel, hvor størstedelen af færdselsarealerne indrettes på de gåendes og cyklisternes præmisser.

- Vi stræber efter at skabe en bydel, der bygger på alt det, der gør København til én af verdens bedste byer. Vores fokus på fællesskab, sundhed og et reduceret klimaaftryk vil skabe en bydel, der er langtidsholdbar. Netop derfor kommer bydelen blandt andet til at have flere store grønne områder, en gennemgående cykelsti, ligesom der etableres fodboldbaner. Det giver samlet set en bydel, hvor vi har lidt mere end 4 gange så mange grønne kvadratmeter pr. indbygger som fx Vesterbro, siger Martin Schultz Nielsen, investeringsdirektør, Nrep.

Som bilist kan man parkere bilen i udkanten af bydelen eller på handicappladser i selve bydelen, men transportfordelingen mellem trafikanterne forventes at opfylde kommuneplanens målsætning om, at maksimalt 25 procent af turene vil være i bil og mindst 75 procent på cykel, til fods og med kollektiv transport.

Bevaring af historiske bygninger og etablering af nye fællesskaber

Området, hvor Jernbanebyen skal udvikles, rummer allerede et liv, bygninger og fortællinger, der giver stedet en særlig karakter. Lokalplanforslaget lægger op til at være tro mod områdets historie.

Det vil blandt andet ske ved at bevare ikoniske bygninger, der i kraft af deres arkitektur og udformning bidrager til fortællingen om stedets historik, såsom Lokomotivværkstedet, BaneGaarden og vandtårnet, mens andre bygninger vil blive transformeret til nye, moderne formål.

- Jernbanebyens særlige historie bliver fundamentet for udviklingen af den nye bydel. Vi bevarer og transformerer langt størstedelen af de eksisterende bygninger og skaber en ny bydel med historiske jernbanebygninger og moderne arkitektur. Det bliver en blanding af nyt og gammelt, og det giver Jernbanebyen en helt særlig stemning og et helt unikt DNA, siger Christina Jørgensen, adm. direktør, Freja Ejendomme.

Forslaget til lokalplan lægger ikke kun op til parker, grønne pladser og fodboldbaner. Spor10 er allerede i dag en central del af Jernbanebyen, hvor børn og voksne fra hele København mødes til blandt andet leg, sport og fællesspisning.

Udviklingen af Jernbanebyen tog fart, da Københavns Borgerrepræsentation tilbage i 2020 vedtog Kommuneplan 2019 og dermed fastlagde rammerne for byens udvikling. Lokalplanen for Jernbanebyen bygger på arkitektfirmaet Cobes helhedsplan for området, som kom til verden på baggrund af en arkitektkonkurrence tilbage i 2020.

Samtidig med vedtagelsen af lokalplanen for Jernbanebyen har parterne tilbudt Københavns Kommune at medfinansiere en række infrastrukturanlæg i og omkring Jernbanebyen i form af vej- og stiforbindelser samt evt. broer og tunneller.