I Roskilde skal 4.000 gadelygter skiftes til LED-lys, og 1.500 gamle master bliver fornyet og skal have strøm fra ledninger i jorden. Besparelsen bliver over 50 procent årligt. Der skal investeres 20 millioner kr., som vil være tilbagebetalt på omkring 8 år.

Roskilde Kommune har indgået en aftale med SEAS-NVE om at firmaet skal modernisere, drive og vedligeholde 4.000 master og gadelygter i det område, der ligger i den gamle Roskilde Kommune, men udenfor Roskilde bymidte. Kommunen købte i foråret 2015 gadebelysningen i området fra Dong med henblik på at kunne udbyde modernisering, drift og vedligehold.

- SEAS-NVE er en solid leverandør, og vi får nu en moderne og klimavenlig gadebelysning. Samtidig sparer kommunen penge på grund af det lave energiforbrug, så det er en rigtig fin løsning til gavn for borgerne, siger Torben Jørgensen, der er formand for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune.

NB! Udvikling og investeringer i Ringsted for 12 milliarder. Konferencen afholdes d. 2. september 2015.

Der er allerede lagt nye kabler til en kommende udskiftning af vejbelysningen. Det skete samtidig med en fornyelse af forsyningsledninger. Det betyder, at en fornyelse af gadebelysningen kan gennemføres, så der kun skal graves op til de nye master, oplyser kommunen.

I området er der 1.500 gamle master og belysningsarmaturer, der forsynes af luftledninger, og ifølge Roskilde Kommune er der et stort potentiale for at opnå store besparelser på såvel elforbrug som på drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne – blandt andet fordi teknologien indenfor vejbelysning har udviklet sig, og elforbruget ved at anvende moderne armaturer med lavenergi lyskilder er markant lavere. Med et lavt forrentet energirenoveringslån til dækning af anlægsomkostningerne vil tilbagebetalingstiden for investeringen ligge på 8 år.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.