I forbindelse med en ombygning af den tidligere Kvickly omdannes 10.000 kvm udlejningsareal til 32 nye butikker med fokus på international mode. Den samlede investeringsvolumen overstiger 120 millioner kr.
Da ECE European Prime Shopping Centre Fund (ECE Fonden) trådte ind på det danske marked med opkøbet af Rosengårdcentret og efterfølgende solgte en andel på 25 procent til ATP Ejendomme i november 2013, var det med den klare hensigt at investere i ombygning, renovering og modernisering af butikscentret. Byggetilladelsen hertil blev givet i december 2013 og ombygningen, som er planlagt til at være færdig i marts 2015.
Udover ombygningen af Kvickly lanceres den nye ”Lilla Gade”, som kommer til at ligge helt på linje med centrets samlede farvekoncept. Licitationen for omstruktureringen blev vundet af det velrenommerede entreprenørfirma Hans Jørgensen & Søn fra
- Hans Jørgensen & Søn kom med et godt tilbud, og blev valgt ud fra de høje internationale standarder, som Rosengårdcentrets ejere, ECE Fonden, normalt anvender. Så vi har god grund til at være stolte over valget af en lokal entreprenør. Samtidig kan vi glæde os over, at Hans Jørgensen & Søn benytter lokale underleverandører fra Fyn, således at Rosengårdcentret kan vedblive med at bidrage til og støtte den lokale økonomi, og dermed være med til at skabe arbejdspladser på Fyn, siger centerdirektør, Carsten Lindblad.
NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Almene boliger for milliarder i Odense og Trekantområdet. Konferencen afholdes d. 28. oktober 2014
I forbindelse med den gennemgribende omstrukturering ændres vejføringen i centret, ligesom loftshøjden justeres, ovenlys bliver installeret og et helt nyt designkoncept bliver introduceret.
Ud over Lilla Gade vil også de øvrige dele af butikscentret undergå modernisering. Store Torv bliver til “Rosengården”, og vil fremtidig være centrets centrale plads og mødested, og nye tiltag skal give kunderne en fornemmelse af at befinde sig på en rigtig markedsplads. De nuværende store søjler omdannes til store trælignende figurer, hvis grene breder sig ud under loftet. Desuden vil træer og træbænke tilføre et naturligt udtryk, hvilke vil blive opstillet på pladsen for at skabe flere hvilepladser til kunderne. Introduceringen af den nye Lilla Gade er en reaktion på kundernes ønske om flere internationale modekæder i centret.
- Vi har allerede lavet lejeaftaler for flere af de nye lejemål, og vi holder fortsat øjnene åbne for nye og spændende koncepter og mærker, siger Christian Wulff, som er ansvarlig for udlejning i Rosengårdcentret.
- I vores arbejde nyder vi stor gavn af ECE ́s erfaringer og deres forbindelse til de store internationale kæder, samt den know-how det lokale danske team har, når det kommer til regionale og nationale lejere. Vi er overbeviste om, at en bredere og støre vifte af mærker i Rosengårdcentret vil tiltrække flere og nye kunder fra hele Fyn, som vil besøge det nyrenoverede og repositionerede center, siger Christian Wulff.
ECE European Prime Shopping Centre Fund forvalter en formue på over 2 milliarder euro (15 milliarder kr.) fordelt på en portefølje af 12 store, urbane butikscentre med value-add potentiale i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Italien, Østrig og Danmark. Administrationen af alle ECE Fondens centre foretages af ECE Projektmanagement GmbH & Co KG i Hamborg. Firmaet blev grundlagt af Werner Otto i 1965 og er den dag i dag stadig familieejet med hans yngste søn Alexander Otto som CEO. ECE udvikler, planlægger, bygger, udlejer og administrerer store kommercielle ejendomme indenfor sektorerne shopping, kontor, trafik og industri. ECE er aktiv i 16 europæiske lande med 196 butikscentre. Hver dag besøger 4,3 millioner kunder et ECE butikscenter, hvor omkring 19.500 detailbutikker har lejet sig ind og tilbyder deres varer og serviceydelser.