Ophævelsen, der kom den 15. marts, er højst uventet, da en ny aftale mellem Region Hovedstaden og Rizzani de Eccher blev indgået så sent som i januar 2024, skriver det italienske entreprenørfirma i en pressemeddelelse.
Den indeholdt en ny finansieringsmodel, der muliggjorde reaktivering af hele forsyningskæden. Der blev indgået 85 aftaler med leverandører, underleverandører og rådgivere. Siden da er byggeriet kommet op på fuld kraft med mere end 110 bygningsarbejdere på byggepladsen.
På trods af at projektet var tilbage på sporet uden nævneværdige forsinkelser, besluttede Region Hovedstaden uden varsel at ophæve kontrakten og afviste enhver reel dialog med Rizzani de Eccher – end ikke angående en eventuel problemfri overdragelse for at sikre projektet og alle involverede parter.
Rizzani de Eccher bestrider på det kraftigste de påståede grunde til ophævelsen og vil forsvare sine rettigheder. Som følge af projektets store betydning for borgerne i Region Hovedstaden er Rizzani de Eccher naturligvis stadig åben for at drøfte et samarbejde om en smidig overlevering af det arbejde, der er
afsluttet indtil nu.