Det nye uddannelsescenter til Bispebjerg Hospital kunne holde rejsegilde den 21. juni 2024. Et byggeri til 58,5 millioner kr., der sikrer moderne rammer for uddannelse og forskning.

Det 2.450 kvm store bygning rummer et auditorium med plads til 200 personer, 12 undervisningslokaler og en "dagligstue" med plads til 100 personer samt et stort fællesareal.

Udover undervisningsfaciliteter vil centeret også vil rumme en parkeringskælder med plads til 48 biler samt 41 pladser i terræn.

Totalentreprisen blev i 2021 vundet af Skou Gruppen med BBP Arkitekter og Dominia Ingeniører. Center for Ejendomme i Region Hovedstaden var bygherre.

- Ikke så langt fra uddannelsescentret er man godt i gang med den udvidelse af Bispebjerg Hospital, som blev sat i gang for nogle år siden. Dette projekt bærer præg af, at bæredygtighed ikke var så meget i fokus dengang som nu. Desuden er uddannelsescentret omgivet af de mere end 100 år gamle og bevaringsværdige bygninger, der udgør det oprindelige hospital, sagde arkitekt Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter på vegne af Skou Gruppen ved rejsegildet.

- Paradigmeskiftet består i at tænke nyt og trække på gamle teknikker. Vi bruger træ og genbrugsmaterialer for at gøre byggeriet mere bæredygtigt, og vi tager nogle af de gamle teknikker i brug igen. På den måde kommer uddannelsescentret også til at citere og revitalisere det oprindelige hospitalsbyggeri, tilføjede han.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne