Tirsdag den 16. maj 2023 var der rejsegilde på sundhedshuset i Støvring. Byggeriet er foran tidsplanen.

Det kommende sundhedshus i Støvring bliver 5.200 kvm stort, hvoraf cirka 3.200 kvm kommer til at rumme det kommunale sundhedscenter.

Tirsdag den 16. maj var der rejsegilde på byggeriet, der opføres af Lars Pedersen & Søn. Projektet er foran tidsplanen.

Formand for sundhedsudvalget Lene Schmidt Aalestrup (C) understregede også sin begejstring gennem hele sin tale til de fremmødte. Hun har været med helt fra starten, hvor ideerne tog form, om at samle flere af Rebild Kommunes forskellige grene indenfor sundhed et sted. Hun gjorde det også klart, at huset bliver et fundament for udviklingen af både sundhedstilbuddene og hele området i Ådalene.

- Det er en glædelig dag, hvor vi fejrer en vigtig milepæl for et byggeri, der virkelig vil løfte sundhedsområdet i Rebild. Sundhedshuset bliver et vigtigt samlingspunkt og fundament for vidensdeling, synergier og sundhedsfaglige fællesskaber. Lige fra de højere specialiserede sundhedsfaglige områder, til de forskellige frivillige, der dagligt bidrager til borgernes sundhed, som en vigtig del af Rebilds mange sundhedstilbud.

Lejeboliger: Udvikling og salg

Lene Schmidt Aalestrup sluttede talen af med at hylde håndværkerne og glæder sig på vegne af de medarbejdere, der om cirka 1 år kan flytte ind i Sundhedshuset.

- 1000 tak til alle der har bidraget med flot håndværk og stor faglighed. Som datter af en håndværker, kender jeg til vigtigheden af rejsegildet, der er traditionsrigt og vidner om, at målet er i sigte – og jeg ved hvor meget vores mange dygtige medarbejdere ser frem til at kunne flytte ind i sommeren 2024, sagde hun.

Sundhedshuset er første skridt i planerne for området, og derefter kommer de almene boliger og de private praksisser. Det er en proces, hvor både entreprenørfirmaet og kommunen har fokus på at sikre et godt sammenspil imellem selve anlægsprojektet og dem, der skal færdes og bo i området. Hele området er på lige knap 45.000 kvm og udover Sundhedshuset og boliger bliver der anlagt et torvemiljø.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter