Reitan planlægger at opføre et fuldautomatisk distributionscenter vest for Rema 1000s eksisterende lagerbygninger i den nordlige del af Erhvervsområde Horsens Syd.

Rema 1000 åbnede 11 nye butikker i Danmark i 2014 og den norske franchisekæde har en målsætning om at åbne yderligere 15-20 butikker i løbet af 2015. Bag Rema 1000 står Reitangruppen, som planlægger at opføre et 60.000 kvm fuldautomatisk distributionscenter i den nordlige del af Erhvervsområde Horsens Syd.

Det drejer sig hovedsageligt om lagerbygninger i en højde på op til 35 meter, og tilhørende færdsels- og parkeringsarealer. Erhvervsparken lukkes for gennemkørende trafik og Thorsgårdsvej forbindes med Vestvejen ved planområdets vestlige kant. Endnu ikke foreligger der ikke en endelig afklaring på det planlagte byggeri.

NB! Byudvikling for 15 milliarder i Fredericia. Konferencen afholdes d. 8. april 2015.

- Vi er på nuværende tidspunkt i en analysefase, og der er ikke noget der er endeligt afklaret, hvorfor jeg ikke mener, at det er korrekt at komme med gisninger eller udsagn om fremtiden, oplyser Lars Retoft, der er logistikdirektør i Reitan Distribution under Reitangruppen, som udover Rema 1000 også omfatter de 3 forretningsområder Reitan Convenience (7-Eleven), Uno-X og Reitan Ejendomme.

Realisering af distributionscentret forudsætter, at der gennemføres en ændret planlægning for området. Horsens Kommune har et ønske om at justere anvendelsesmulighederne for Erhvervsområde Horsens Syd, dels for at understøtte, at støjende aktiviteter placeres langt fra boliger, dels for at øge mulighederne for at etablere bilforretninger, blandt andet langs Vejlevej. Horsens Kommune vil derfor justere den nuværende kommuneplan og udarbejde en ny lokalplan området.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne