Fælles for ejendommene i Hillerød, Herlev, Odense og Aalborg er, at man ønskede en ny tilgang til mægleropgaven med bredere eksponering, mere indsigt og transparens.
Udlejningen skal ske ved en kombination af teknologi og dedikeret mæglerarbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i Propsteps platform TenantCRM, som en lang række ejendomsejere, administratorer og mæglere også benytter sig af. Denne sikrer en effektiv struktur og transparens i udlejningsprocessen og frigiver tid fra manuelle processer, som i stedet kan bruges på at konvertere lejere. Derudover er det også fokus at give lejerne en langt bedre oplevelse end tidligere.
Den nye kundetilgang er et direkte resultat af, at Propstep Udlejningsmægler de seneste måneder har oprustet markant på mandskab og tilstedeværelse i hele landet, samt har mere fokus på genudlejningsporteføljer.
Rasmus Brohl, Co-founder hos Propstep Udlejningsmægler udtaler: “Tendensen i markedet er at søge imod mere dedikerede mæglere, kombineret med et stigende ønske om dataindsigter fra udlejningsprocessen og det er til vores held.