Udvikling af havneområdet, hvor et et stort strandhotel blandt andet er på tegnebrættet, rykker nærmere.

Hundested Havn har anmodet Halsnæs Kommune om igangsætning af lokalplaner for Midtermolen, området langs Strandvejen og et område ved Rørvigfærgen, hvor der arbejdes med et yderligere færgeleje.

Blandt planerne er et nyt strandhotel, der også indgår som et væsentligt element i udviklingsplanen "Råt og Autentisk Hundested". Sagen var på dagsordenen i byrådet i Halsnæs Kommune den 14. december, hvor politikerne skulle beslutte at sætte gang i arbejdet med et nyt kommuneplantillæg, der skal fastlægger de fysiske rammer for udviklingsplanen.

Da sagen den 7. december 2023 blev behandlet i Økonomiudvalget stemte udvalgsmedlemmerne Torben Hedelund (S) og Thue Lundgaard (Ø) imod med en begrundelse om, at den maksimale volumen for et strandhotel i forslaget bliver hævet til 10.000 kvm og derfor ikke længere er i overensstemmelse med planen for "Råt og Autentisk Hundested", som fastlægger en maksimal volumen på 4.500 kvm.

Udvalget for Plan og Byg, Michael Thomsen (V), påpegede dog på byrådsmødet, at det ikke helt er sådan, det hænger sammen.

- Når man nu læser pressen og hører indlæggene i aften kunne man godt få den tanke, at nu har vi lige pludseligt fordoblet det areal, der kan bygges i det område, som strandhotellet er tiltænkt. Det er jo ingenlunde tilfældet, sagde han på byrådsmødet.

Sådan gør vi havnen til dynamisk byområde. Konferencen afholdes den 11. januar 2024.

- I udviklingsplanen står der, at i det område skal der gives mulighed for 4.500 kvm hotel og 4.000 kvm fortætning. Og fortætning er nyt byggeri. Det vil sige, at i udviklingsplanen har vi sagt ja til, at der kan bygges 8.500 kvm nyt byggeri i det område, hvor strandhotellet skal ligge. Den lille justering, der er kommet fra dengang og til nu er altså, at det er så hævet til 10.000 kvm. Men det er hævet til 10.000 kvm maksimalt. Så hvis man laver et strandhotel på 10.000 kvm, så kan man ikke lave andre bygninger, påpegede han.

Kommuneplantillægget vil revidere de eksisterende rammer i Hundested midtby og den nordlige del af havnen.

Udviklingsplanen "Råt og Autentisk Hundested" er udarbejdet af Tredje Natur, Clement Blanchet Architecture og Kvistgård+Hird i samarbejde med Halsnæs Kommune, Realdania, Statens Kunstfond og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Foruden det kommende strandhotel skal der også være mulighed for mere detailhandel i havneområdet, mens muligheden for boliger og private ferieboliger til gengæld fjernes.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS