Pensionsselskabets nye boligprojekt med 89 nye boliger i Odense er nu færdigt og klar til at tage imod nye beboere.

Arkitema Architects har sat stregerne til de 3 nye punkthuse med 89 boliger i bydelen Gartnerbyen i Odense. De står nu klar til at tage imod nye beboere.

Boligprojektet "Trekløveren" er et af de sidste projekter i Gartnerbyen, der med i alt omkring 2.000 boliger i en årrække har været det største igangværende byudviklingsområde i det centrale Odense. Det er Industriens Pension, der står bag de 89 nye boliger.

Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Kurset afholdes den 19. marts 2024.

- Vi er glade for at kunne bidrage positivt til den sidste del af Gartnerbyen, der er blevet et attraktivt nyt byområde med blandede boligformer og god beliggenhed. Området er karakteriseret ved mange grønne åndehuller, god infrastruktur og kort afstand til centrum. Vi har oplevet en god interesse for at leje boligerne, og vi er blevet bekræftet i de positive forventninger, som vi har haft til hele området" siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.

Entreprenørvirksomheden Skjøde har været totalentreprenør på det nye byggeri, mens ejendomsmæglervirksomheden EDC Erhverv Poul Erik Bech står for udlejning af boligerne.

Industriens Pension har investeret et 3-cifret millionbeløb i boligprojektet, og ejendommene bliver certificeret til DGNB Guld.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS