Løsningen blev, at landbrugsejendommen med et fritliggende stuehus indrettet med 2 selvstændige lejligheder og et samlet grundareal på 32,49 ha, netop er solgt i 2 bidder, efter anbefaling fra Frank Poll fra EDC Landbrug Poul Erik Bech. Den samlede pris blev på knap 11 millioner kr., som er mere end landbrugsejendommen i første omgang var sat til salg for.
"Vi valgte at udbyde ejendommen i to forskellige bidder for at udvide listen over potentielle købere. Som jeg også har snakket med sælger om, oplever vi god efterspørgsel på landbrugsjord i området. Det ville altså ikke være et problem at få solgt jorden fra, når vi havde fundet den rigtige køber til bygningerne. Heldigvis fandt vi hurtigt en køber, som ville overtage bygninger og gyllebeholderen. Efter lidt forhandlinger frem og tilbage landede vi på 3 ha jord, mens den resterende jord blev solgt separat, hvor vi netop også har landet en fornuftig købsaftale, fortæller Frank Poll, landbrugschef hos EDC Landbrug Poul Erik Bech."
Han fortsætter: "Det er et godt eksempel på, at der nogle gange er brug for at tænke lidt ud af boksen. Vi er i dialog med mange landbrugskunder og kender deres ønsker i forhold til at købe eller sælge. Derfor behøver det ikke altid at være den nemme løsning, der er den bedste løsning. Ikke nok med at sagen havde været til salg et stykke tid hos en anden ejendomsmægler, så fik vi solgt landbrugsejendommen hurtigt. Samtidigt fik sælger faktisk næsten 1 mio. kr. mere for løsningen med at sælge i to bidder, så vi er naturligvis glade for at have bistået med salget af landbrugsejen