Interessen for at bruge vandet i Københavns Havn til mange forskellige formål har aldrig været større. Derfor har By & Havn udviklet en zoneplan, der præsenterer havnens udviklingspotentialer.

Zoneplanen, som blev lanceret på et havneseminar den 11. juni 2024 på Nordre Toldbod, er et strategisk værktøj, der præsenterer havnens udviklingspotentialer i 6 forskellige anvendelseszoner illustreret på 5 delområdekort for havnen.

Den nye Zoneplan for Københavns Havn indeholder således de strategiske overvejelser, By & Havn tager højde for, når der træffes beslutning om nye aktiviteter, gives myndighedstilladelse eller indgås aftaler om leje af vandarealer.

De 6 zoner er:


Zoneplanen er er på den måde et værktøj for By & Havn, men planen er lige så meget tiltænkt alle de, der ønsker at etablere en aktivitet i havnen, forklarer havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn:

By & Havn er havnemyndighed på vandet i Københavns Havn, og det er os, der giver tilladelse til aktiviteter på vandet. Det er vigtigt at bemærke, at zoneplanen ikke i sig selv giver direkte tilladelse til eller forbud mod nye aktiviteter, men hvis man har et ønske til en aktivitet i havnen, er det godt og vigtigt, at man kender til zoneplanen, fordi zonerne præsenterer et udviklingspotentiale for typer af aktiviteter og funktioner på vandet.

Havneudviklingschefen pointerer desuden, at mange beslutninger om aktiviteter ligger i hænderne på ejerne af havnefronterne. By & Havn er myndighed på vandet, men kun ejer af en del af havnefronterne, og derfor kan etableringen og placeringen af flere aktiviteter i trygge og sikre rammer kun lykkes i samarbejde med ejerne langs havnen.

Zoneplanen er udarbejdet på baggrund af en Basisanalyse for Zoneplan for Københavns Havn samt med udgangspunkt i ønsker fra mange af havnens selvorganiserede brugere, rekreative aktører, kommercielle aktører og bolværksejere - samt på baggrund af input fra By & Havns havneseminarer i efteråret 2023.

Basisanalysen rummer alle detaljerne

Basisanalysen blev også lanceret på havneseminaret. Basisanalysen giver et grundigt overblik over alle aktuelle aktiviteter såvel som bindinger i havnen. En lang række data er blevet indsamlet i samarbejde med Københavns Kommune, og analysen præsenterer en række geografiske kort med forskellige temaer, som sætter rammerne for havnens fremtidige udvikling.

Der er god plads i Københavns Havn, men der er ikke plads til alting alle steder. Det viser basisanalysens kort tydeligt. Fx nytter det ikke at etablere nye badezoner, hvis vanddybden er under 4 m, og hvis der er mindre end 180 m til et udløb med regnfortyndet spildevand.

Vi skal heller ikke udvikle havnen rekreativt i de områder, hvor havnen rummer allermest biodiversitet. Der er tale om, at modsatrettede hensyn skal afbalanceres som en del af arbejdet med at udvikle Københavns Havn. Basisanalysen og zoneplanen er dog først og fremmest udarbejdet for, at vi sammen med havnens brugere kan få øje på nye muligheder for aktiviteter, så havnen fortsat kan udvikle sig til glæde for alle - det skal bare ske de rigtige steder.

På By & Havns hjemmeside for havnen er der etableret en sektion, hvor du kan læse mere om zoneplanen og basisanalysen.

Samme sted ligger de to udgivelser selvfølgelig også til download. Hvis du gerne vil have et fysisk eksemplar af zoneplanen og basisanalysen, kan de hentes gratis i receptionen hos By & Havn på Nordre Toldbod 7.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS