Marriott introducerer nu sit nye brand til 11 europæiske byer. Kæden, som allerede har åbnet hotel i Milano, åbner således også i København. Der bliver tale om et nybygget hotel med 204 værelser på Scandiagade.

Over de næste 14-15 måneder spredes Moxy-brandet til en række europæiske byer. Samlet får hotellerne en kapacitet med 2.700 værelser. I 2020 er målsætningen 150 hoteller med i alt 25.000 værelser på globalt plan.

- Vi forventer, at de kommende år vil byde på betydelig vækst, som vil hjælpe til opbygningen af brandet, så rejsende kan identificere sig med det nye budgetvenlige, designhotel-koncept. Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer for Moxy, lyder det i en udtalelse fra Amy McPherson, administrerende direktør i Mariott International Europe.

NB! Ejendomsmarkedets udvikling 2016-2030. Seminaret afholdes d. 20. maj 2015.

Designet af hotellerne skal afspejle Moxy Hotels varemærke i kombination med træk fra det lokale marked. I Danmark skal hotellet drives af Zleep Hotels på franchise-basis i samarbejde med norske Nordic Hospitality, som er franchisetager på Mariott-hotellerne i Skandinavien.

I København bliver hotellet opført af præfabrikerede elementer. Det bliver 6.000 kvm stort, og byggeriet sættes i gang i sensommeren 2015. Der er endnu ikke indgået kontrakt med en entreprenør, men 3 arkitektvirksomheder er indbudt til at komme med et bud på udformningen af hotellet. Administrerende direktør i Zleep Hotels, Peter Haaber, kan ikke oplyse, hvilke arkitektvirksomheder, der er indbudt.

Moxy-varemærket introduceres også på det amerikanske marked med 8 nye hoteller, hvoraf 3 placeres i New York, mens de øvrige får adresse i henholdsvis San Francisco, Seattle, New Orleans og Chicago. I dag har Moxy-kæden et hotel i Milano, mens det næste i rækken åbner i slutningen af 2015 i München. Kæden har også nye hoteller på vej i Berlin, Frankfurt, Essen og Eschborn i Tyskland samt i Aberdeen og Oslo. Dertil kommer 3 planlagte hoteller i London.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.