Hvis det ikke var for andelsboligerne, så ville København formentlig være blevet drænet for velfærdsarbejdere, såsom folkeskolelærere, sundhedsfagligt personale og pædagoger.

Det viser Københavns kommunes boligredegørelse, der blev lanceret i går, den 23. oktober 2024.

- Selvom andelsboligerne nu kun udgør 28 procent af boligerne i København, så bor op mod halvdelen af byens velfærdsarbejdere netop her. Det er især folkeskolelærere og sundhedsfagligt personale, som København har så hårdt brug for, der har valgt at bo i andelsbolig, siger Hans Erik Lund, der er Landsformand for andelsboligforeningernes organisation, ABF.

Der har været en del debat de senere år om hvorvidt velfærdsarbejderne overhovedet kunne få en bolig de kunne betale i byen, og man har frygtet at de høje ejerboligpriser og lange ventetider til billige lejeboliger, ville have fordrevet dem fra byen.

- Men der viser boligredegørelsen jo ret tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi stadig har andelsboligerne i København, for det er her velfærdsarbejderne bor. I andelsboligerne har de nemlig råd til at bo i en god bolig, hvor der også er et stort fællesskab, siger Hans Erik Lund.

Den nye boligredegørelse bekræfter resultatet fra en anden undersøgelse fra august 2024, hvor det blev slået fast, at til trods for prisudviklingen på ejerboliger i Hovedstaden, så er der stadig mange - og nok - velfærdsarbejdere bosiddende i København.

Her påpegede by- og boligforsker, Martin Vinæs Larsen, overfor Politiken, at andelsboligerne formentlig er årsag til at velfærdsarbejderne endnu ikke er blevet fordrevet fra København, og det bekræftes altså nu af kommunens boligredegørelse.

Boligredegørelsen understreger dermed andelsboligernes enorme betydning ift. at der stadig er plads til alle i København, og slår fast at andelsboligformen er væsentlig ift. at skabe den såkaldte ”blandede by”.

Den blandede by er når man mødes, bor og lever sammen, selvom man har vidt forskellig indkomst, uddannelse, job, familietype mv., og i forskerkredse er der bred enighed om, at det skaber de bedste og mest lige bymiljøer.

- Sagen er jo, at andelsboligerne i København er mere tilgængelige end mange andre attraktive boligformer, og de er til at betale, for de mange, der ikke kan købe en ejerbolig. Netop fordi man ejer boligerne i fællesskab og beslutter alt via beboerdemokratiet, så bliver man også bare tættere knyttet i en andelsboligforening - og det smitter naturligvis positivt af på resten af lokalområdet, siger Hans Erik Lund fra ABF.

- Og her er tallene fra boligredegørelsen jo klokkeklare: Det er i andelsboligerne at velfærdsarbejderne - som der er så hårdt brug for - kan bo, og det er her vi bedst kan mødes på tværs og skabe den blandede by, som har så stor betydning for sammenhængskraften, fortsætter han.