På kun 10 år er der blevet 23 procent færre plejeboliger per ældre. Det fremgår af en analyse, der netop er offentliggjort af BL – Danmarks Almene Boliger. Men selvom plejeboliger står tomme i nogle områder, må vi ikke bare nedlægge plejeboliger i blinde, lyder det fra BL.

På kun 10 år er der blevet 23 procent færre plejeboliger per ældre. Det fremgår af en analyse, der netop er offentliggjort af BL – Danmarks Almene Boliger.


Den almene boligsektor er en stor aktør, når det gælder plejeboliger. Ud af 44.600 plejeboliger ejer de almene boligorganisationer 12.500.

Kommunerne ejer 30.000. Af dem administreres næsten en tredjedel af de almene boligorganisationer.

I 2010 var der 196 plejeboliger per 1.000 personer, der er fyldt 80 år og ældre. I 2021 var der kun 150 plejeboliger per 1.000 personer i gruppen af de ældste.

På trods af de mange nedlagte plejeboliger står der lokalt nogle steder stadig plejeboliger tomme. Man skal dog i kommunerne tænke sig godt om, inden man nedlægger flere pladser, mener Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør for BL - Danmarks Almene Boliger:

”Der er rundt om i landet lommer, hvor der af demografiske årsager er tomme boliger – herunder også plejeboliger. Man skal dog være forsigtig med i blinde bare at nedlægge plejeboligerne”.

Ifølge BL-analysen er mere end halvdelen af dem, som bor i en plejebolig, nemlig 80 år eller ældre. Netop denne gruppe forventes frem til 2040 at vokse med 190.000 personer. Det er en stigning på knap 63 procent.

”Vi ser ind i en demografi, der ændrer sig markant med betydelig flere ældre på vej. Der kan blive brug for i højere grad at tilpasse boligmassen, hvis vi i fremtiden også vil sikre dem, der selv ikke med hjemmehjælp er i stand til at klare sig i eget hjem, en bolig, hvor de får den nødvendige pleje,” fortsætter Solveig Råberg Tingey.

Læs hele nyheden og mere om analysen i BLs nyhedsbrev Fagbladet Boligen.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.