Ifølge talsperson for Christiania, Mette Prag, skal fristadens mangeårige kultur overføres til de nye boligformer. Det stiller krav til kommende beboere

Christiania på en solskinsdag i maj. Her er grønt, bilfrit og… alternativt. Farverige gavlmalerier, mange små værksteder, bryggeri, spisesteder og en mangfoldighed af små og store boliger. Fra en lille skurvogn i et hjørne til dyre renoveringer af større kasernebygninger. Og allerede tidligt om formiddagen: en lind strøm af fotograferende turister.

For Christiania er kendt i det meste af verden. Bl.a. for sin rummelighed og mangfoldighed. Og det er en hjørnesten i fristadens kultur, der ifølge talsperson Mette Prag skal bevares, når der bygges nyt.

”Vi har længe ønsket at få flere boliger og tiltrække yngre beboere. Men det er vigtigt, at de nye boliger – og ikke mindst beboere – bliver en integreret del af det eksisterende Christiania,” konstaterer Mette Prag. Den 59-årige christianit og arkitekt har boet på Christiania hele sit voksne liv og er begejstret for stedet, som hun kalder en ’sandkasse’, hvor der kan leges og eksperimenteres. Derfor arbejder hun nu de fleste af sine vågne timer med at finde en god løsning for de nye, almene boliger. Som rådgiver i denne proces har Christiania valgt KAB.

I første omgang ville Christiania sende opførelsen af de nye boliger i udbud til Boligforeningen 3B, Boligselskabet AKB, København og fsb. Men alle 3 boligorganisationer meldte tilbage, at det nok ville blive svært at forene de forskellige kulturer. Så Christiania besluttede at etablere sin egen boligorganisation.

”Jeg tror ikke, det var den løsning, staten havde forudset, vi ville komme med. De havde nok tænkt, at hvis vi får dem ind i en af de eksisterende boligorganisationer, så kan vi nemmere få modelleret Christiania og det nye sammen, mener Mette Prag og fortsætter:

”Men da KAB som vores rådgivere stod på mål for det, accepterede staten det.”

Christiana Boligorganisation blev stiftet og godkendt af Københavns Kommune i januar 2024, og en arbejdsgruppe – hvor Mette Prag deltager – har fået overdraget opgaven med at finde løsninger på, hvor og hvordan der skal bygges. Og selv om gruppen har været i gang, siden aftalen blev indgået med staten i 2022, er der stadig et stykke vej.

Fællesskabet i centrum

”Vi er stadig på et meget overordnet plan og er slet ikke nået til, hvordan boligerne skal se ud endnu. Men vi vil hellere have flere små enheder spredt på hele Christiania end en eller to store bebyggelser. Og så vil vi have en boform, der tiltrækker beboere, som har lyst til fællesskab. Derfor kunne bofællesskaber med små private boliger være en mulighed,” siger Mette Prag og fortsætter:

”Selvbyg-princippet er jo en kendt model for os, og det kunne være en god idé at finde de kommende beboere, inden byggeriet går i gang, så de kan være med til at udvikle boligerne og det fællesskab, der skal være omkring dem. Vi skal i det hele taget finde andre løsninger end ’plejer’.”

For fællesskabet bliver det bærende. Også fællesskabet med resten af fristaden. Derfor forestiller Mette Prag sig, at det private stopper lige udenfor hoveddøren.

”Om beboerne selv vil pudse vinduer, eller hvor meget de vil henlægge til vedligeholdelse, må de selv beslutte. Men så snart de kommer udenfor hoveddøren er de på Christianias fællesområde, som de skal være med til at drive og drifte på lige fod med os andre.”

De skal heller ikke regne med at kunne parkere den firhjulede udenfor hoveddøren. Christiania er bilfri og skal fortsat være det, ifølge Mette Prag.

Så de kommende beboere får en almen bolig, der måske er lidt anderledes end vanligt. Én ting har Christiania og det almene dog til fælles: demokratiet. Om end Christianias demokratiform skiller sig ud fra beboerdemokratiet, som vi kender det.

Christiania har såkaldt konsensus demokrati. Vigtige beslutninger skal vedtages på Fællesmødet, hvor alle voksne kan deltage. Man taler sig til rette, indtil alle er enige, og Mette Prag mener, at her er der inspiration at hente for den almene sektor.

”Det kan være rimeligt kaotisk, hvis man ikke lige har fået det rigtige landkort med. Man ved jo heller aldrig, hvem der kommer ind ad døren til et fællesmøde,” smiler Mette Prag og tilføjer eftertænksomt:

”Men det giver en stor gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, som er vigtig. Og vores demokrati skal ikke blive retlinet, fordi der kommer almene boliger.”

Mette Prag medgiver dog, at det har været hårdt de sidste ti år, hvor opgaven med at drive Christiania er blevet meget mere kompleks. Derfor er samarbejdet med KAB nødvendigt.

Byggestyring og langtidsplaner

”Vi er vant til selv at bygge. Men det har været enkeltstående, mindre bygninger og ombygning af de gamle kasernebygninger. Nu skal vi opføre flere større byggerier. Det kræver rigtig meget planlægning og byggestyring. På længere sigt skal vi også forholde os til henlæggelser og vedligeholdelse af byggerierne og have en langtidsplan for området. Her får vi brug for at kunne trække på KAB,” konstaterer Mette Prag.

Næste skridt er at finde de områder, hvor der skal bygges. Mette Prag forventer, det sker inden sommeren 2024. Herefter skal der arbejdes med volumenstudier, før man kan tage de indledende skridt frem mod en lokalplan for området.

Ifølge aftalen med staten skal boligerne opføres i 3 etaper. De første 7.500 kvm være færdige inden udgangen af 2027.