En historisk og ikke mindst festlig dag er i vente for Aalborg, når byens nye hurtigbusrute efter godt 4 år med anlægsarbejde har officiel indvielse for kørsel med passagerer lørdag den 23. september 2203.
- Med plads til 153 passagerer i hver bus vil den reducere trængslen på den travle linje 2 markant, og det bliver nemt og hurtigt at rejse tværs gennem Aalborg. Jeg ser frem til åbningen og er sikker på, at rigtig mange mennesker fremover vil få glæde af Aalborgs nye Plusbus, siger rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (K).
Lejeboliger: Udvikling og salg
Der vil på selve åbningsdagen være gratis kørsel for alle passagerer på den 11 kilometer lange rute fra Aalborg Vestby til AAU Busterminal i det østlige Aalborg. Når Aalborg Universitetshospital senere står klar, flyttes endestationen dertil, hvilket tilføjer yderligere 2 stationer og 1 kilometer til ruten mod sydøst.
Plusbussen har kostet 510 millioner kr., hvor staten betaler 250 millioner kr., Aalborg Kommune betaler 245 millioner kr., og Region Nordjylland betaler 15 millioner kr.