Nu kan små og mellemstore byer søge om penge til at sikre mere liv i deres bymidter. Udvalget for bæredygtig byudvikling har netop åbnet for første pulje, hvor 115 millioner kr. skal hjælpe med at tiltrække flere besøgende til landets mindre byer.

Nethandel har gjort livet mere bekvemt for mange danskere, men konsekvenserne er alvorlige for Danmarks mindre byer og de lokale erhvervsdrivende, der lider under det manglende liv i bymidterne.

Regeringen vil sikre livet i landets bymidter til gavn for butikker og det lokale fællesskab. Derfor nedsatte man tidligere i år et udvalg for bæredygtigt byudvikling, der skal udmønte 140 millioner kr. til at vende den kedelige tendens i landets mindre byer.

Nu åbner den første pulje på 115 millioner kr. for ansøgninger.

”Det må aldrig være ens postnummer, der dikterer, om man kan få succes som erhvervsdrivende. Men i dag ser vi desværre en trist tendens, hvor mødet med landdistrikternes lokale butiksejere og den nære kontakt er skiftet ud med kontaktløs shopping fra sofapuderne. Det er afgørende, at vi holder liv i alle kanter af Danmark, så vi ikke knækker over. Derfor er jeg glad for, at vi nu åbner for ansøgninger til puljen på 115. mllioner kr., så vi igen kan se små og mellemstore byer blomstre,” siger Erhvervsminister Morten Bødskov.

I alt bliver der givet 140 mio. kr. til udvikling af levende og bæredygtige bymidter, hvor første rundes pulje på 115 millioner kr. er fordelt på:


Der er ansøgningsfrist den 6. januar 2025. Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling forventer at behandle ansøgningerne den 9. april 2025, hvorefter ansøgere får besked om de har fået støtte eller ej. Midlerne kommer fra EU’s Regionalfond, der bl.a. har til formål at skabe udvikling i alle dele af landet. De resterende midler kan søges om i en senere runde.

Indsatsen gælder for små og mellemstore byer, der har mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. Det er Danmarks Statistiks opgørelse af indbyggertallet pr. 1. januar 2024, der er gældende på ansøgningstidspunktet. Kommunerne kan søge om midlerne her.


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.35

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.