Novo Nordisk har stukket spaden i jorden til en 16.500 kvm forskningsbygning på selskabets forsknings- og udviklingscampus i Måløv. Medicinalgiganten vil frem mod 2022 ansætte 6.000 nye medarbejdere alene i Danmark. I anlægsfasen, forventes projektet at generere mere end 1.000 arbejdspladser uden for Novo Nordisk.

De nye byggeri, Diabetes Research House, forventes at være klar til indflytning i begyndelsen af 2016, hvor 350 medarbejdere vil få deres daglige gang i de 2 laboratoriefløje, samt en bygning med kontorarbejdspladser. Derudover omfatter det 3 etager høje byggeri til 750 millioner kr. et auditorium med plads til 450 personer. Arkitekter på byggeriet er Rambøll og RH arkitekter, mens Aarsleff er entreprenør.

- De nye laboratoriefacilliteter vil skabe et miljø for banebrydende diabetesforskning indenfor bioteknologi og proteinkemi, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk.

NB! Hospitalsudvikling i København for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. marts 2015.

- Her vil vores forskere arbejde tæt sammen med førende forskere i Danmark og udlandet om at identificere og udvikle nye lægemidler til behandling af type 1- og type 2-diabetes, uddyber han.

Novo Nordisk åbnede selskabets forsknings- og udviklingscampus i Måløv i 1991 med omkring 300 medarbejdere. I dag kan områdets bygninger rumme mere end 2.300 ansatte. Globalt er mere end 5.000 medarbejdere er involveret i forskning og udvikling i Novo Nordisks FoU-enheder i Danmark, USA og Kina.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS